Nisse med hest Missing pic

Nissejagt

Kom til nissejagt på Vedbækfundene og i Gl. Holtegaards barokhave


TopBar
Sted:


Vedbækfundene
Attemosevej 170
2840 Holte
Periode: 18. november 2017 - 30. december 2017
Flere dage - se boksen til højre
tirsdag-fredag kl. 12-16, lørdag og søndag kl. 12-17, mandag lukket.
Billetpris: 30 kr. Børn under 18 år gratis
Arrangør(er): Vedbækfundene, Rudersdal Museer og Gl. Holtegaard
Relevant webadresse: www.museer.rudersdal.dk mapIcon Vis på kort




Den er helt gal på Vedbækfundene, Rudersdal Museer og på Gl. Holtegaard!

Den gode nisse, som har boet her i 250 år, er ikke alene blevet gammel og glemsom – han er også blevet godt gal i skralden over, at personalet på Vedbækfundene og i Kunsthallen Gl. Holtegaard ikke husker at sætte grød frem til ham i december. Derfor har han pyntet til jul med nisser i Vedbækfundenes udstillinger, selvom nisser slet ikke har noget med jægerstenalderen at gøre.  Nisserne har nu fuldstændig overtaget udstillingerne om jægerstenalderen. Der er pyntet med så mange nisser, at ingen helt har tal på det.  

Og hvad værre er – hver aften, når Gammel Nisse går tur gennem barokhaven, er det som om han mister noget. Forleden manglede hans grødske og i går var det huen. Han skal have hjælp til at finde alle sine ting.

Forklaringen på alle nisserierne er nok, at bygningerne på Gl. Holtegaard er meget gamle – og i gamle dage, ude på landet mente man, at der boede en nisse på hver eneste gård. Nissen var bondens hjælper. Det særlige ved nissen var, at man så ham aldrig. Men man vidste godt, hvordan nissen så ud. Han havde træsko og rød hue på og gik klædt nøjagtig ligesom bonden. Der er da også folk, der mener, at de i vinduet på loftet over Vedbækfundene helt sikkert har set en rigtig nisse.

Vi har brug for hjælp! Alle nisserne skal findes i Vedbækfundenes udstillinger og Gammel Nisses ting skal findes i barokhaven. Børn i alle aldre inviteres til at være med i den store nissejagt og hjælpe med at lede. Det gælder blot om at have gode øjne eller være god til at tælle, når man skal på nissejagt. Vi trækker d. 30. december lod blandt alle flittige hjælpere om en flot pude med et dyremotiv. 

Nissejagten foregår: Lørdag d. 19. nov. – fredag d. 30. dec.  

Vedbækfundene, Rudersdal Museer og Kunsthallen Gl. Holtegaard

Attemosevej 170

2840 Holte

Tirsdag-fredag kl. 12-16, lørdag og søndag kl. 12-17, mandag lukket.

 

 







Abonnér på arrangementer Opret abonnement på arrangementer via Oplev Rudersdal
  • Rudersdal Museer Administration
  • |
  • Biblioteksalléen 5
  • |
  • 2850 Nærum
  • |
  • Tlf. 46 11 56 50
  • |
  • museum@rudersdal.dk