Missing pic

Søllerød

Kirken og kroen

Søllerød By opstod på den høje bakke ved den østlige ende af Søllerød Sø. På bakkens top 30 meter over søens overflade byggedes Søllerød Kirke, hvoraf de ældste dele stammer fra omkring 1180. Ingen kirke uden en kro og Søllerød var da heller ingen undtagelse. Et af gadehusene ved det gamle gadekær, fik i 1677 ret til et ”lidet Krohold for de Rejsende og Lusterende”. Det blev præsteenken i Søllerød der havde dette krohold. I 1719 var det igen efter en kort pause en præstekone der fik kroholdet. Parret var åbenbart driftige folk da man sagde om dem i byen at præsten udskød gudstjenesten så bønderne kunne blive lidt længere på kroen.

Landsbyen
Søllerød By hørte til en af de mindre i sognet. Den afsides beliggenhed fristede ikke bønderne til bosættelse. Derimod tiltalte det dem, der søgte idyl og landlig fred, så byens gårde blev omdannet til lystgårde. I 1700-tallet blev landsbyen præget af landliggere, der i deres fornemme palæer og landsteder tilbragte somrene i det romantiske område, der af maleren Rahbek blev betegnet som ”Lystrejsernes Højdepunkt”. Op gennem 1800- tallet og begyndelsen af 1900-tallet udvidedes villabebyggelsen og Søllerød. voksede. Søllerødvej udviklede sig op til 1950 til en lille forretningsgade med købmand, bager, kiosk, viktualieforretning, cykelsmed, skomager, ismejeri og Schous Sæbehus. Søllerøds første rådhus blev opført i 1903 på Søllerødvej 64. Det blev udvidet i 1920. Den voksende kommunale forvaltning gjorde at der hurtigt blev pladsmangel, og huset blev udvidet i 1920. Dette var imidlertid ikke nok og flere af nabovillaerne blev inddraget til den kommunale administration. I 1942 blev rådhuset i Søllerød afløst af det nuværende rådhus ved Kongevejen i Holte.

Udflugtsmål for københavnere
Allerede i 1700-tallet blev Søllerød besøgt af en række af datidens kendte mennesker og at området fortsatte med at have en vis dragende effekt, kan ses på rækken af kendte sommergæster. Her kan nævnes den norske komponist Edward Grieg, H.C. Andersen, Gustav Wied, Emil Hartmann, Isak Glückstadt og Storm P. Søllerød kro blev, med sin idylliske placering ved gadekæret, meget tidligt et populært udflugtsmål for københavnere. Netop denne idyl mente mange af de fastboende søllerødborgere stod i vejen for byens udvikling. De mente ikke, at det det var Søllerøds opgave at tilfredsstille de mange københavnske gæsters behov for idyl. I 1918 blev der fremlagt planer om udvidelse af Søllerødvej så der kunne blive plads til den voksende bilisme. Samtidig kunne man fylde gadekæret op så kroens gæster kunne få en parkeringsplads. I forbindelse hermed kunne man få plads til en benzintank. Dette blev dog forhindret af den lokale grundejerforening, der satte idyllen over udviklingen.




Sidst opdateret: 26.11.2010

  • Rudersdal Museer Administration
  • |
  • Biblioteksalléen 5
  • |
  • 2850 Nærum
  • |
  • Tlf. 46 11 56 50
  • |
  • museum@rudersdal.dk