Nye bøger om Rudersdalegnen

Skal der lokalhistorie med udsyn under juletræet i år?

Rudersdal Museer har i 2018 medvirket til udgivelsen af to bøger om Rudersdalegnen.

Rudersdal Museers tidligere leder, Niels Peter Stilling, har med baggrund i sit mangeårige engagement og dybe kendskab områdets historie skrevet første bind af "Rudersdal i Danmarkshistorien". I bogen som udkommer d. 28/11 fortæller han Rudersdalegnens historie fra oldtiden til år 1900. Andet bind som vil føre historien op til vor tid udkommer i 2019.

Bogen "Skodsborg Badesanatorium - fra persilleslottet til Nordens største kursted" fortæller historien om, hvordan det lille sanatorium fra 1898 udfordrede den etablerede lægevidenskab med begejstrede budskaber om, at kroppen kunne holdes naturligt sund ved at undgå kunstige stimuli fra det moderne civiliserede liv og holde sig til vegetarisk mad, rent vand, motion og frisk luft. Alligevel blev sanatoriet en stor succes.