Siden sidst om udgravningen af 1000 år gammel kirkegård i Nærum

Måske har arkæologerne fundet sognets ældste kirke - og måske har der været kultisk aktivitet på området allerede tilbage i bondestenladeren.

Åbent hus i udgravningen i Nærum ved Wesselsminde faldt på en ualmindelig smuk sensommerdag. Vejret i kombination med det spændende fund af en ca. 1000 år gammel kirkegård medvirkede til, at rigtig mange interesserede fandt vej til markerne ved Wesselsminde.

Man kender kun til en håndfuld kirkegårde fra denne periode, og det nye fund kan hjælpe arkæologerne med at blive klogere på specielt landbefolkningen, som man ikke kender så meget til. Analyser af materiale fra kirkegården kan give viden om landbefolkningens sundhedstilstand og dødsårsager og give indblik i, hvordan det var at leve dengang i overgangen mellem vikingetid og kristendom.

Udover den formodede kirke og kirkegården har man gjort et andet spektakulært fund på området omkring Wesselsminde. Man har fundet et lerkar, der intet har at gøre med kirkegården, men antageligvis stammer fra bondestenalderen.

Det helt usædvanlige ved dette kar er, at det er fundet helt. Normalt vil kar af denne type være faldet sammen og kun fremstå som skår. At det er fundet helt kan skyldes, at der på markerne har ligget en stendysse eller en jættestue, der har beskyttet karret. Dette kan indikere, at der har været kultisk aktivitet i området helt tilbage til bondestenalderen op til 4000 år f.v.t.

Udgravningen er nu atter dækket til, da bevillingen fra Slots- og Kulturstyrelsen er opbrugt. Museum Nordsjælland finder dog fortsat området så interessant, at de håber at kunne skaffe midler til en videre udgravning næste år.

 

Se nedenfor den oprindelige historie fra september 2019 om fundet i Nærum og udgravningen af kirkegården:

Museum Nordsjælland, der varetager de arkæologiske udgravninger i Rudersdal for Rudersdal Museer, er i øjeblikket i fuld gang i udgravningerne på markerne syd for Nærum ved Wesselsminde. Der er tale om en tidlig middelalderkirkegård fra 1000-1100-årene med op mod 400 grave fra overgangstiden mellem vikingetid og middelalder. De tidligste grave rummer således mennesker, der kan være født som vikinger og gravlagt som kristne.

Alle gravene opfattes som kristne, hvilket bl.a. skyldes, at gravene ligger øst-vest med hovedet i vest, som der er tradition for på kristne kirkegårde. Desuden ses der ingen gravgaver, hvilket ligeledes er et kristent træk. Gravene rummer derfor kun skeletter, samt, i enkelte tilfælde, nagler til kisten.   

Blandt de mange skæbner, som dukker op på kirkegården, er især én værd at hæfte sig ved. I en kvindegrav lå de øverste dele af skelettet intakt, hvorimod den nederste halvdel var forstyrret. Knoglerne rodet i den forstyrrede halvdel, men dog ikke mere, end at det ene lårben stadig sad fast i bækkenet, mens det andet lå sammen med underbenet. Graven er således blevet forstyrret, mens knoglerne stadig har siddet sammen med rester af kød og sener. Forklaringen på dette kom, da knoglerne blev taget op. Under graven lå en barnegrav, som var gravet igennem kvindegraven – måske er det kvindens barn, der er død kort tid efter, og blevet begravet sammen med hende? Helt sikre kan vi dog ikke være, før end der er foretaget DNA-analyser.

Centralt på kirkegården ligger område helt uden grave. Endnu er der ikke fundet sikre spor efter selve kirken, men meget taler for, at den har ligget her. Formentligt har der været tale om en mindre trækonstruktion på maks. 50-70 m2. I tilknytning til den formodede kirke ses der tætliggende grave, hvilket skyldes, at det var særlig fint at ligge tæt på kirken, gerne der, hvor regnen dryppede ned fra taget.

Kirkegården blev anlagt i 1000-årene og opgivet senest omkring år 1200, hvor Søllerød kirke blev opført nogle kilometer derfra, på foranledning af Biskop Absalon. Herefter gik kirken og kirkegården ved Wesselsminde i glemmebogen, og kendes hverken i de historiske kilder eller fra gamle kort.