Axel Jernith, mindesten, Vejlesøvej

Axel Jernith, født d. 14. august 1918,  var maler og ansat på Nordhavns Skibsværft. Han var medlem af Socialdemokratiet og gruppefører i en deling under Holger Danskes 3. kompagni. Han deltog bl.a. i en aktion mod General Motors 29. august 1944.

Axel Jernith blev dræbt d. 3. april 1945 på Vejlesøvej i Holte under en aktion mod derboende nazister.

Et trækors blev opsat, hvor han faldt. Den nuværende sten blev afsløret 26. maj 1946. 

Inskriptionen på stenen lyder: ” Her faldt/3.4.1945/Axel Preben Jernith/*14.8.1918/Holger Danske”

PLACERING: Vejlesøvej, overfor nr. 52
KUNSTNER: —
DATERING: 26. maj 1946
MATERIALE: granit
MÅL I CM: 23x100x85

Forslag til litteratur:

Søllerødbogen 1986: s. 77
Ib Damgaard Petersen (red.), Faldne i Danmarks frihedskamp 1940 – 1945 (1970): s. 219
Anders Bjørnvad, Krigens Monumenter 1940 – 45 (1999): s. 258
Søllerød Tidende 4/10 1945
Søllerød Tidende nr. 19 23/5 1946
Søllerød Tidende 1965 *