Bag facaden - portrætter fra Rudersdalegnen

Fredag d. 21. juni. åbner Mothsgårdens nye udstilling.

 

Mothsgården

Åben: Tirsdag, onsdag, og fredag 12-16, Torsdag 12-20, Lørdag, søndag og hellidage 11-16
Mandag lukket, dog åben 2. påskedag og 2. pinsedag

Voksne 40,-
Pensionister, studerende og grupper på over 10 pers.: 20,-
Børn under 18 år: gratis
Billet giver også adgang til Vedbækfundene samme dag.
Gratis adgang for medlemmer af Birkerød Lokalhistoriske Forening og Historisk-Topografisk Selskab for Søllerødegnen.

 

Portrætmaleriets formål er at gengive en person. Det være sig ansigtets fysiske udseende eller personlighedens træk.  Kunsten består i at kunne gengive begge. Den portrætterede kan vælge forskellige virkemidler at iscenesætte sig selv på lærredet, for derved at få personligheden eller et budskab til at skinne igennem. Man ser derfor mange spændende og uventede måder, man har valgt at blive blevet portrætteret på.

Fra fredag den 21. juni kan man opleve Rudersdal Museers samling af portrætmalerier på udstilling ” Bag facaden - portrætter fra Rudersdalegnen” på Mothsgården i Søllerød. Bag et hvert protræt gemmer sig et hav af historier. Udstillingen fremhæver gennem genstande og små opstillinger udvalgte historier om personerne. En af disse genstande er det oprindelige pengeskab fra Rudersdal Rådhus med et stort hul i siden. I marts 2011 blev pengeskabet skåret op og borgmesterkæderne fra Søllerød og Birkerød kommuner blev stjålet.

Kom og mød storkøbmanden fra 1700-tallet, der ser sit livsværk på vej mod konkurs, statelige borgmestre med høj cigarføring og parret fra borgerskabets absolutte elite, hvis søn drog til Paris og senere Hollywood for at blive danser og scenograf. Se industriens mænd, mere eller mindre kendte kunstnere og magtens kvinder fra det 18. til det 21. århundrede. Se hvordan de ønskede, at andre skulle se dem, og hør deres historier bag facaden.