Spring til indhold

Carls Kilde

Carls Kilde, Enrum

I Enrum Skov står Carls Kilde et monumentet, der blev rejst i mindet om, at den svenske krigerkonge Carl d. 12. ved sin landgang i år 1700 aldrig nåede længere end til Vedbæk. Monumentet blev rejst over den kilde, hvor Carl d. 12 dagligt vandede sine heste. I dag er kilden tørret ud.

Mindesmærket blev rejst af Enrums ejer Conrad Alexander Fabritius de Tengnagel (1731-1805). 

Carls Kilde er udført af billedhuggeren Johan Gottfried Grund(1733-1796). Søjlen er udført i gotlandsk sandsten. Postamentet er sat sammen af forskellige sten, sandsten, granit, gnejs, og der er placeret marmortavler imellem stenene. 

Der er flere inskriptioner på Carls Kilde. På nordsiden af fundamentet står:

”Carl den XII, Sverrigs konge/hentede selv daglig vand fra denne kilde/imedens han fra den 28. augusti til den 4. septbr./1700 indskibede sin krigs-hær i Vedbeck./ Bonden Lars Pedersen, som da eyede kilden og hver dag/talede med denne monarch, har underretted Eenroms nu væren-/de eyer C.A. Fabritius von Tengnagel herom, og denne sidste, som/har istandsatt og prydet den, har vildet bringe dette i efterkommer-/nes minde ved at kalde den/Carls kilde”.

På sydsiden af søjlen står ”Carls Kilde/ MDCCLXXXVI”.

På østsiden er der en næsten ulæselig inskription på tysk, eftersigende forfattet af digteren, grev Frederik Leopold Stolberg (1750-1810).

Der er forskellige bud på, hvad der står i den tyske tekst. Et bud lyder: 

”Hier, am kühlenden Quell und unter wehenden Schatten,
Ruhte von Schlachten der Held, ruhte Bellona mit ihm.
Carl vergass der Siege. Vergiss der nichtigen Sorgen,
Freund, und geneuss der Ruh’ hier in dem Schooss der Natur”

Et andet bud på den tyske tekst lyder: 

”Hier, am kühlenden Quell
und unter hangendem Schatten,
Ruhte von Schlachten der Held
Rul?e Bellona mit ihm.
Carl vergass der Siege.
vergiss der kleineren Sorgen,
Freund und geneuss der Ruh 
hier in dem Schooss der Natur”

På vestsiden er der endnu en helt ulæselig inskription, der skulle være forfattet af den dansk-norske jurist og embedsmand Christian Colbjørnsen (1749-1814), der ejede Enrum fra 1806 til 1811:

”Her fordum tolvte Carl Najadens Röst indböd
Og Helten lædsket sov i hendes ömme Sköd.
Og smilende hun saa Bellomas Sön at glemme
Blodstænk Laurbær Krans og Krigsbasuners Stemme
Saa Sverrigs Gustaf nu forglemmer al sin Harm
naar trygt han hviler i vor Christian Søsters Arm
Held dig Sofie! Og velsignet vær den Haand
Hvormed i Norden Du befaester Fredens Baand
Gid aldrig Tvedragts Aand sig Fredens Tempel nærmer
Vor Konge og hans Huus, o Himmel! Du beskierme
Ynd vore Rigers Haab og giör ham lykkelig.
Og elsket af sit Folk!. Vi da tilbede dig.”

Christian Colbjørnsen var samtidig med Gustav III af Sverige (regent 1771-1792) og Christian VII af Danmark (regent 1766-1808). Gustav III’s hustru Sofie Magdalene var Chr. VII's søster. I Colbjørnsens digt hyldes hun som Nordens fredsengel, som fik Gustav III til at opgive angrebsplaner på København på grund af det nære slægtskab.

Carls Kilde blev restaureret i maj 2017 og ført tilbage til sit oprindelige udseende, sådan som det kan ses på en akvarel fra 1825 af kunstneren Ole Jørgen Rawert (1786-1851).
 

PLACERING: nord for Enrumparken og Kikhanerenden, sti fra Trørødvej skråt overfor Vedbæk Gl. Skole
KUNSTNER: Johan Gottfried Grund (1733-96)
DATERING: 1786
MATERIALE: Gotlandsk sandsten og granit
MÅL I CM: 367x124x163

Forslag til litteratur: 
Gunnar Sandfeld Søllerød - som det var engang (1972-80): bd. 4 s. 168
Ejler Nystrøm: Fra Nordsjællands Øresundskyst (1938): s. 385 - 386
Eiler Nystrøm: Søllerød sogn i fortid og nutid (1911): s. 119 - 120.
Bo Bramsen (red.), Strandvejen før og nu (1995) bd. 1: s. 432-433
Jan Møller: Fra Furesøen til Øresund (1967): s. 57
Jan Møller: Ture i Søllerød (1990): s. 32
Niels Peter Stilling, Kulturslangen 1996: s. 55 (monument fejlplaceret på kortet)
Søllerødbogen 1951: s. 80
Søllerødbogen 1943: s. 82 – 87.
Søllerødbogen 1962-63: s. 70.
Søllerødbogen 1985: s. 70
Søllerødbogen 2008: s. 7

Du kan ringe til tlf. nr. 99 400 821 (4) og høre historien bag monumentet