Sjove aktiviteter i sommeren

Hold sommerferie på Rudersdal Museer

I skolernes sommerferie byder Rudersdal Museer på masser af sommeroplevelser. Mothsgården, Vedbækfundene og Historisk Arkiv har alle sørget for spændende oplevelser. Og i sommerferien koster entrébilletterne til museumsafdelingerne kun det halve.

Mothsgården

I Søllerød kan du på Mothsgården tegne historien i Rudersdal og prøve lege fra dengang dine bedsteforældre var børn. Den 10. juli er der sommercafé på Mothsgårdens gårdsplads. Her er der lagt op til en hyggestund for hele familien med vin, vand, is og Ballonkloven Pippi, som kommer og underholder.  

Vedbækfundene

På jægerstenaldermuseet Vedbækfundene er der mulighed at prøve kræfter med bueskydning på gårdspladsen udenfor. Indenfor kan du deltage i en tegnekonkurrence og være med i lodtrækningen om en flot plakat med nordiske, vilde dyr.  Hele sommeren kan du gå en tur rundt i Vedbæk og i Vedbæk Maglemose og blive klogere på stenalderjægerenes liv med en quiz. Find svarene til alle opgavens spørgsmål og deltag i lodtrækningen om et magnetskelet.

Stjerneløb

Med Mothsgården eller Maj-pladsen i Birkerød som udgangspunkt kan du deltage i ”Stjerneløbet”. De to stjerneløb bringer jer rundt de to kulturhistorisk interessante område, hvor der skal findes poster og besvares spørgsmål. 

Læs mere om Stjerneløbene her

Mordet i Vedbæk

Fire søndage i sommerferien d. 19. juli, d. 26. juli, d. 2. august og d. 9. august er der i Vedbæk sommermuseum for børn. Her kan børn i alderen 6-14 år deltage i rollespillet ”Mordet i Vedbæk, der er stegning af æbler på bål og mulighed for at snakke med arkæologerne ved bålet.

Historisk Arkiv

Historisk Arkiv har i sommerferien arrangeret en konkurrence, der sender jer ud til 10 forskellige, skønne steder i Rudersdal Kommune, hvor der skal besvares spørgsmål. Deltag i den spændende konkurrence, bliv klogere på Rudersdals historie og vær med i konkurrencen om en dejlig kurv med gode sager for både børn og voksne.

læs mere om sommerkonkurrencen her​

Se mere

Find flere informationer om de enkelte aktiviteter under ”ture og arrangementer” på Rudersdal Museers hjemmeside og udvælg, hvilke oplevelser din sommer skal bestå af.

Find flere informationer om de enkelte aktiviteter og udvælg, hvilke oplevelser din sommer skal bestå af her.