Hvad du ønsker skal du få
Indtil d. 11. juni kan du på Mothsgården se historien om Magasin i Rudersdal og Magasins flotte kjoler fra forrige århundrede.
Mothsgården
Åben: Tirsdag-søndag 11-16
Mandag lukket, dog åben 2. påskedag og 2. pinsedag
Lukket 24.-26. december, samt 31. december og 1. januar
Voksne 40,-
Pensionister, studerende og grupper på over 10 pers.: 20,-
Børn under 18 år: gratis
Billet giver også adgang til Vedbækfundene samme dag.
Gratis adgang for medlemmer af Birkerød Lokalhistoriske Forening og Historisk-Topografisk Selskab for Søllerødegnen.
Mange forbinder i dag stadig shopping med besøget i stormagasinets glitrende udstillinger. Men i begyndelsen af 1900-tallet, mange år før internettet bragte de lokkende varer ind i stuen på skærmen, havde Magasin set mulighederne i at bringe sine varer tæt på kunderne gennem lokale butikker.
Med 160 filialer bredte Magasin sig ud over hele Danmark fra Rønne i øst til Vestervig ved Vesterhavet. Tre af disse lå i Rudersdal, nemlig i Birkerød, Holte og Vedbæk. Filialerne havde eneret på at sælge Magasins produkter i deres område og lånte lidt af den kvalitet og storbyglans, som fulgte med navnet.
På Mothsgården kan du få historien om Magasin og de tre filialer. Samtidig kan du se varer og især kjoler fra hele 1900-tallet. Udstillingen er skabt sammen Magasin du Nord Museet.