Spring til indhold

Læsserampestenen

Læsserampestenen, Vejlesøvej, ved Holte Havn

Ved Holte Havn, Vejlesø står en smukt formet bænk af granit. Stenen stammer fra Dronninggård Mejeri, som lå ved Vejlesø. Da Dronninggård Mejeri blev revet ned i 1998, blev den smukt slidte læsserampesten reddet på initiativ af Søllerød Museum,  og året efter blev den opsat omtrent ved den oprindelige placering ved mejeriet.

Dronninggård Mejeri blev anlagt i 1898. Det havde udsalg i Holte, Lyngby, Gentofte, Nærum og Charlottenlund. I 1930’erne blev der indvejet 1,5 millioner kg mælk årligt. I 1932 var der 24 ansatte.

Af mælken blev der fremstillet en række forskellige mælketyper, lidt smør men ikke ost. Mejeriet var det eneste af de tre mejerier i Søllerød Kommune, der fik tilladelse til at levere mælk under besættelsen.
Mejeriet ophørte endeligt i marts 1963, og bygningerne blev først revet ned  i april 1998.

PLACERING: Vejlesøvej ved Holte Havn
KUNSTNER: -
DATERING: opstillet 1999 af Søllerød Kommune og Søllerød Museum
MATERIALE: granit
MÅL I CM: 20/10x62x191

Forslag til litteratur:
Skilt ved stenen.
Søllerødbogen 1990: s. 125
Søllerødbogen 1999: s. 180