Mindestenen ved Havarthigården

Ved Havarthigården står en sten til minde om gårdens ejere, og at Christian VII gav gården til bonden Peter Nielsen til selvejergård i 1766.

Inskriptionen lyder:

”Havarthigaarden/skænkedes af/Hs. Majestæt C VII/til bonden Peter Nielsen/28-6 1766/købtes af Niels Hansen/19-12 1804/af sønnen Hans Nielsen/ 18-12 1848/ arvedes af datterens søn og sønnens datter/15-6 1903”.

Den 6. maj 1766 tilstod Kong Christian VII sine fæstebønder arvefæste på kronens gårde i Københavns Amt, hvilket betød, at de hidtidige fæstebønder fik selveje på deres gårde. Havarthigård blev efter en brand i 1819 udflyttet fra landsbyen.

Mest kendt i rækken af ejere er Hans Nielsen (1822–1902) og særligt dennes hustru Hanne Nielsen (Johanne Ane Margrethe Jacobsen 1829–1903).  Hans Nielsen var udover at være gårdejer også teglfabrikant og leverede bl.a. teglsten til Frederiksborg Slots genopbygning. Havarthigårdens berømmelse skyldes Hanne Nielsen og hendes osteproduktion. Hun producerede en særlig velsmagende ost -  Chr. X osten, senere kendt i hele landet og kaldet Havarthiost efter gårdens navn. 

Den nuværende hovedbygning er opført af Hans og Hanne Nielsen i 1864, som afløser for en stråtækt bondegård, der lå i nærheden

I 1912 fik Hanne Nielsens oldebarn, Ane, gården i forpagtning sammen med sin mand, Frederik Clausen (1889-1962), senere sognerådsformand i Søllerød.

Stenen er opstillet i 1873 i forbindelse med Hanne og Hans Nielsens sølvbryllup.Ejendommen har fra 1973 huset "Holte Borgerhus".

PLACERING: Havarthigården, Havarthivej
KUNSTNER: —
DATERING: 1873
MATERIALE: granit
MÅL I CM: 120x70x100

Forslag til litteratur:
Havarthigården, af Erik Helmer Pedersen (1996) (99.4)
Niels Peter Stilling, Kulturslangen (1996): s. 21
Jan Møller, Ture i Søllerød (1990): s. 16
Søllerødbogen 1945 s. 86
Søllerødbogen 1984 s. 101
Søllerødbogen 1999 s. 41
Gunnar Sandfeld, Søllerød som det var engang (1972-80):
bd. 1 s. 16, 128-29
bd. 2 s. 26, 144, 149
bd. 3 s. 173, 176-78, 218, 258