Spring til indhold

Velkommen

Påskesjov på museerne!

Der er masser af påskesjov på Mothsgården og Vedbækfundene fra d. 1.-10 april.

æggejagt
...på Vedbækfundene og i Gl. Holtegaards barokhave

Æggejagt

Forårsaktiviteter i påskeferien på Vedbækfundene og i Gl. Holtegaards barokhave

Kom til forårsaktiviteter på Vedbækfundene og i Gl. Holtegaards barokhave. Forårets komme betød, at stenalderjægerne i Vedbæk for 7.000 år siden kunne supplere kosten med mågeæg og andre fugleæg. Der er æggejagt i Vedbækfundenes udstillinger. Se hvor mange æg du kan finde. Måske bliver du den, der finder alle æggene? Vi trækker lod om en pose med søde stenalderdyr blandt alle deltagere i æggejagten. Prøv også om du kan male et æg, så det ligner et rigtigt mågeæg.

Du kan også gå på æggejagt i Gl. Holtegaards barokhave. Prøv om du kan finde æggene fra havens fugle

Find mad

Stenalderjægerne spiste også skildpadder. Klimaet var dengang 2-3 grader varmere, og der levede sumpskildpadder i Vedbæk. Om foråret, når det blev varmere kom skildpadderne op fra bunden af søerne, hvor de havde overvintret og lagde æg på bredden af søerne. Ud af æggene kom bittesmå sumpskildpaddeunger, som var bare 2-3 cm lange. Lav din egen sumpskildpaddeunge af ler og valnøddeskaller.

Gå på jagt efter spiselige ting i Vedbækfundenes urskov og ved stenalderfjorden. Se hvor mange spiselige ting, du kan finde.

  • Find ingredienser til din helt egen stenalderret i Vedbækfundenes udstillinger.
  • Skriv din opskrift ned eller tegn nogle af de ting, du vil bruge til din ret.
  • KONKURRENCE
    • Aflever din stenalderopskrift eller tegning og vær med i konkurrencen om en flot plakat med strandens fugle eller en anden plakat efter eget valg i Vedbækfundenes butik.
sumpskildpadde
Vedbækfundene i fugleperspektiv

Åbent

Forårsaktiviteter i påskeferien på Vedbækfundene, Rudersdal Museer og i Gl. Holtegaards barokhave fra lørdag d. 1. april til og med 2. påskedag mandag d. 10. april.

Aktiviteter i Vedbækfundenes udstillinger i museets åbningstid:

tirsdag – fredag kl. 12-16

lørdag og søndag kl. 12-17

mandag lukket, dog åben 2. påskedag mandag d. 10. april 10-17.

Kunsthallen Gl. Holtegaard og Vedbækfundene, Rudersdal Museer

Attemosevej 170

2840 Holte

Mothsgården

Påskeklip med Jette Frölich

Mothsgården byder foråret velkommen, og inviterer til hyggelig påskeworkshop. Tag din datter eller en god veninde under armen og kom til årets skønneste påskeworkshop på Mothsgården og klip smuk påskepynt sammen med Jette Frölich. Tag din datter eller en god veninde under armen og kom til årets skønneste påskeworkshop på Mothsgården og klip smuk påskepynt sammen med Jette Frölich.
Vi klipper smukke hyacintskjulere og gækkebreve sammen med Jette Frölich, som fortæller om hendes mange års erfaring med at skabe smukt kunsthåndværk. I får et fint hyacintglas og en hyacint med hjem samt den påskepynt, I har kreeret.
Det får du med din billet:

  • Workshop med Jette Frölich
  • Et smukt hyacintglas
  • En hyacint
  • Den påskepynt, I har kreeret v. workshoppen
  • Adgang til at se årets påskebord v. Jette Frölich
  • Adgang til udstillingen om Magasin i Rudersdal

Kaffe, te og sødt kan købes i museumsbutikken.
Pris: Kr. 199,- pr. pers. - Klik her for at købe billet  
Ældresagen: Kr. 189,-
Kulturklub Rudersdal: Kr. 189,-

påskeklip
gækkebrev

Gækkebrevet som kærestebrev

Det ældste, bevarede gækkebrev er fra 1770, men traditionen med at drive gæk med hinanden går endnu længere tilbage. I slutningen af 1800-tallet blomstrede traditionen med gækkebreve op over hele landet. Særligt blandt unge var de fine breve populære og de blev brugt som kæreste- og frieribreve.

Besøg Mothsgården i påsken og vær med til påskesjov!

Påskebord v. Jette Frölich

Kom og se årets påskebord i Moths stuer, smukt pyntet v. Jette Frölich og blev fristet af mange fine varer i museumsbutikken.

Læs også om gækkebrevets historie og om H.C. Andersens gang i lokalområdet.

Klip dit eget gækkebrev

Besøg vores krea-værksted og klip dit eget gækkebrev. Det ældste, bevarede gækkebrev er fra 1770, men traditionen med at drive gæk med hinanden går endnu længere tilbage. I slutningen af 1800-tallet blomstrede traditionen med gækkebreve op over hele landet. Særligt blandt unge var de fine breve populære og de blev brugt som kæreste- og frieribreve. I dag sender vi typisk de fine breve til familie og venner, som en lille overraskelse i påsken.

Udstilling: Magasin i Rudersdal - Hvad du ønsker skal du få

Besøg Mothsgården og oplev historien om Magasin i Rudersdal og se Magasins flotte kjoler fra forrige århundrede. Når foråret banker på døren, fristes vi af de fine nye varer, som udstilles i stormagasinerne. Der er lagt op til ”forår og fest”!

magasinudstilling
kylling med hat

Kom og vær med til ”Kyle kylling” på Mothsgården

Kyllingerne er sluppet ud! Tjenestepigen har været ude for at hente æg, men har glemt at lukke lågen ind til hønsene. De løber rundt og laver en farlig ballade! Matthias Moth sidder på sit kontor i hovedbygningen, men kan næsten ikke samle tankerne omkring sit arbejde! Hjælp med at fange kyllingerne, så Matthias igen kan koncentrere sig om sin ordbog!

OPGAVE: Kast kyllingerne op i rederne! Alle kyllingerne er ”ringmærket” med hvert deres bogstav. Når du har samlet alle kyllingerne i kurven, kan du danne et ord af kyllingernes bogstaver.

Tag kyllingerne med i kurven – pas godt på, at de ikke løber væk igen - og sig det hemmelige ord i museumsbutikken! Det udløser en lille præmie! God fornøjelse!

Kyllinger udleveres i museumsbutikken!

Bliv påske-fristet i museumsbutikken

Butikken på Mothsgården præsenterer en masse nye skønne varer til påske og forår. Bliv fristet af de mange fine gaveartikler, og nyd en god kop kaffe i det fine køkken fra 1900-tallet.

NYHED! Hyldebærsnaps

Fra 2. april vil de været muligt at købe forårets nyhed: Moths Hyldebærsnaps. Den er produceret af hyldebær fra gårdens egne hyldebærbuske, og er et must på ethvert påskebord.

Forårsaktiviteter i påskeferien på Mothsgården, Rudersdal Museer fra lørdag d. 1. april til og med 2. påskedag mandag d. 10. april.

Aktiviteter i Mothsgårdens udstillinger i museets åbningstid:

tirsdag – fredag kl. 11-16

lørdag og søndag kl. 11-17

mandag lukket, dog åben 2. påskedag mandag d. 10. april 10-17.

påskegrin