Spring til indhold

Rækværk på broerne

Rækværk på broerne, Dronninggårds Allé

Rækværket på broen over Furesøkanalen mellem Vejlesø og Furesøen har tre dekorationer i hver side. Dekorationerne viser et relief af Drevon Obelisken med navnetrækket DC på hver side af søjlen. DC står for de Coninck, Næsseslottets bygherre, storkøbmanden Frédéric de Coninck. Drevon Obelisken står i Næsseskoven, yderst på Næsset. 

Ved indgangen til Næsseskoven ved brohusene er et tilsvarende rækværk med to dekorationer i hver side. Det er opsat i 1996,  efter det oprindelige blev ødelagt samme år.

PLACERING: broen over Furesøkanalen og broen over vandløbet ved Brohusene ved indgangen til Næsseskoven
KUNSTNER: —
DATERING: 1886/1996
MATERIALE: rækværket: smedejern, dekorationerne: støbejern
MÅL I CM: 90x46 (dekorationerne)

Forslag til litteratur: 
Niels Peter Stilling, Kulturslangen (1996): s. 11 og 13
Gunnar Sandfeld Søllerød-som det var engang bd. 1 (1972): s. 70
Jens Johansen: Fra seks landsbyer til syv bydele (1988): s. 56-57
Søllerødbogen 1997: s. 148
Eiler Nystrøm, Søllerød sogn i fortid og nutid (1911): s. 197