1. maj

Søllerød var kendt for sin sunde og friske luft...

I Mothsgårdens have står en sten med inskriptionen: Søllerød Sanatorium. Baggrunden for inskriptionen på stenen er, at der fra 1902 til omkring 1950 lå et sanatorium for tuberkulosepatienter på Solvej i Søllerød. Tuberkulose, forårsaget af tuberkelbakterien, var tidligere en udbredt, smitsom, dødelig sygdom i Danmark. Den angriber lungerne og forårsager kronisk hoste og blodigt opspyt, men kan også angribe andre organer. Tuberkulose blev før i tiden kaldet for ”tæring”, fordi patienterne tabte vægt.

Søllerød var med sin høje beliggenhed og sin skovrigdom kendt for sin sunde og friske luft, og enkefru Augusta Bruhn(1850-1933) byggede derfor her en villa for at redde to af sine drenge, der var hårdt angrebet af brystsyge – en anden af tidens betegnelser for tuberkulose. Håbet brast imidlertid for hende, men hun besluttede i stedet at indrette Kurstedet Solbad i sin villa for at hjælpe andre, der var ramt af denne meget udbredte sygdom. I 1919 blev Solbad solgt til et konsortium, som udvidede stedet, moderniserede det og omdannede det til et sanatorium med alle nødvendige lysbadeinstallationer og røntgeninstallationer. Omkring 1920 blev stedet omdøbt til Søllerød Sanatorium. Fra 1950’erne til slutningen af 1960’erne fungerede stedet som vanførehjem for handicappede. Området blev omkring 1970 bebygget med parcelhuse Solvej 2-10B.