Sommermuseum i Vedbæk

Sommermuseum på museumsgrunden

Rudersdal Museer og Vedbækfundene holder Sommermuseum på byggegrunden for det nye museum til Vedbækfundene 4 gange henover sommeren. Der bliver en helt særlig oplevelser for nysgerrige børn i alderen 6-14 år, der synes mysterier er spændende.

 

tegning forestilende et menneske med et spyd
Mordet i Vedbæk

Rollespil

I samarbejde med Rollespilsakademiet inviterer Rudersdal Museer og Vedbækfundene til rollespil om ”Mordet i Vedbæk”.

Rollespillet er inspireret af de 7000 år gamle grave fra Vedbækfundene.

Rollespillets deltagere spiller arkæologer i en fremtidsverden, hvor bestemte genstande kan indlæses i en tidsmaskine og åbne op for minder fra fortiden. Ved hjælp af denne nye teknologi er det lykkedes holdet at genopdage historien om alle Vedbækfundene – bortset fra ét. Et ungt menneske blev myrdet for 7000 år siden, men ingen ved præcist, hvad der skete. Ved at opsøge forskellige stenalderfolk og arkæologer, skal børnene samle ledetråde for til sidst at løse mysteriet om ”Mordet i Vedbæk”.

Det hele starter på parkeringspladsen ved Vedbæk skole, hvor der første udfordring udleveres. Find de hemmelige tidsrejsetegn, som leder til tidsmaskinen, og find kodeordet, der skal gives til tidsrejsearkæologen på post 1 på Museumsgrunden.

Mens børnene spiller rollespil, kan de voksne f.eks. vælge at gå en tur i området, hvor de 7000 år gamle skeletter er fundet. Vi udleverer foldere, der viser vej i Maglemosen og angiver de forskellige fundsteder. Man kan også hygge sig med de andre forældre på grunden og sludre med museumsfolkene.

Kaffe og vand kan købes ved bålet.

gravende arkæologer
Godt at vide

Praktisk

Datoer: søn.19. juli, søn.26. juli, søn.2. august, søn.9. august.

Bemærk, at der kun kan deltage max.15 børn på hver runde, og at tilmelding til hver runde lukkes, når de første 15 deltagere har købt billet.

Tidspunkter: Rollespillet køres 5 gange pr. dag med start mellem kl. 11 og 13:30.

Billetter til dagen inkl. rollespil koster pr. barn kr. 25.

Køb billetter her. (Place2book)​ 

Billetterne medbringes på dagen printet eller på telefonen.

Start: Rollespillet starter på parkeringspladsen ved Vedbæk Skole, hvorfra den første opgave leder videre til skoven og den nye museumsgrund på Henrikholms Allé ved Helgashøj i Vedbæk.

Terræn: Rollespillet, der foregår i skov og på mark i let kuperet terræn, tager mellem en time og halvanden.

Program: Rollespillet omfatter en opstartsopgave og 5 poster inkl. bålposten, hvor arkæologen fortæller og laver bålstegte æbler. Der kan købes vand og kaffe ved bålet

Vejr: Medbring masser af eventyrlyst og klæd dig på efter vejret, da rollespillene også gennemføres i regnvejr.

Læs mere om Vedbækfundene her.​

Læs mere om Rollespilsakademiet her. (Rollespilsakademiet)​

 

.