Spring til indhold

Vinterferien på Mothsgården og Vedbækfundene

Vintersjov for børn

I uge 7 og 8, 11.-26. februar, er der vintersjov på Mothsgården og Vedbækfundene.

familien i snelandskab
Mothsgården

Stjerneløb i den friske luft

På Mothsgården kan du i skolernes vinterferie i uge 7 og 8 tage på Stjerneløb i Søllerød sammen med dine venner og familien. Det er en udfordring, som tager din med på en tidsrejse i Søllerød. Undervejs skal være gode til at observere sammen og bruge jeres matematiske sans. Materialet får I udleveret på Mothsgården, hvor løbet også starter. Med det sjove Stjerneløb får I en masse frisk luft, og sjove udfordringer undervejs - og når I er færdige, kan I hygge jer med en kop varm kakao i Mothsgårdens hyggelige køkken.

Mothsgården

Middelalderquiz

Du kan også prøve kræfter med den spændende Middelalder Quiz, når du går igennem udstillingen om ”Absalon, Valdemar og bondepigen fra Nærum”. På udstillingen kan man følge Valdemar fra han fødes som faderløs prins ind i en borgerkrig om hævn og magt. Gennem snigmord og blodige kampe med seje riddere står Valdemar til sidst tilbage som enehersker.

tegning af blodgildet i Roskilde
farvelægningsudstyr
Mothsgården

Farvelæg Moths våbenskjold

Der er også mulighed for at hygge sig med at farvelægge Moths flotte våbenskjold eller tegne en flot tegning af Kong Valdemar og hans ven Absalon – og har I lyst, kan I også se den sjove udstilling om Magasin i Rudersdal, hvor man blandt andet kan se tøj fra gamle dage.

Stjerneløb og MiddelalderQuiz på Mothsgården 11. februar – 26. februar
mandag – fredag kl. 12-16, lørdag og søndag kl. 12-17.
Entré: Voksne 40 kr. Børn under 18 år gratis.

Vedbækfundene

The big five på Vedbækfundene

Besøg Vedbækfundene i skolernes vinterferie uge 7 og uge 8, og tag på storvildtjagt i jægerstenalderen. I dag går storvildtjægerne i Afrika på jagt efter ”The Big Five” - elefant, bøffel, leopard, løve og næsehorn, som er de fem farligste dyr at gå på jagt efter. For i jægerstenalderen for 7.000 år siden var ”The Big Five” - bjørn, urokse, elsdyr, kronhjort og vildsvin de største og farligste dyr, som stenalderjægerne gik på jagt efter. 

elg
Vildsvin med pil igennem
Vedbækfundene

Ikke kun alt godt fra havet

Stenalderjægerne levede mest af mad fra havet. Men jagten på de store dyr i urskoven bag bopladserne i Vedbæk har haft stor betydning. Det ses i stenalderjægernes grave, som blev fundet ved byggeriet af Vedbæk Skole i 1975. I to af udstillede grave på Vedbækfundene ligger kvinderne med tænderne fra de dyr, som stenalderjægerne havde skudt. Tænderne er lavet om til tandperler ved at blive gennemboret med et lille flintbor, så de kunne sys på skinddragten eller trækkes på en snor. Måske har dyretænderne på stenalderjægernes dragter været jagttrofæer - det synlige bevis på en succesfuld jagt? Eller måske har tænderne været amuletter til beskyttelse?

Vedbækfundene

På jagt

Gå på storvildtjagt i museets urskov og se, hvor mange af jægerstenalderens ” Big Five” du kan finde. Måske bliver du den, der finder dem allesammen? Der trækkes lod blandt alle vinterferiens storvildtjægere om en flot vildsvinefigur.

Tag en opgave med ind i museets urskov og bliv klogere på de store dyr og storvildtjagten. Find ud af, hvor de store dyr kunne jages, og hvad de kunne bruges til.

Du kan jage the big five på Vedbækfundene: d. 11. februar til søndag d. 26. februar, lirsdag-fredag kl. 12-16, lørdag-søndag kl. 12-17

stenalderjægere
Barn klædt som elefant
Husk

Fastelavn på Mothsgården

Vi holder fastelavn på Mothsgården søndag, den 19. februar, kl. 11.30, hvor vi slår katten af tønden og inviterer på skattejagt.
 

Program - Fastelavn på Mothsgården
Kl. 11.30-12.00 slår vi katten af tønden
Kl. 12.00-13.00 er der skattejagt
Du kan købe lækre fastelavnsboller, kaffe, te og kakao
Rudersdal Museer afholder fastelavn på Mothsgården i samarbejde med Søllerød Grundejerforening og Søllerød Kirke.
Velkommen!

Familiegudstjeneste i Søllerød Kirke

Der er en hyggelig familiegudstjeneste kl. 10.00 i Søllerød Kirke, hvor man må komme udklædt.

Alle er velkommen!