Hop til hovedindhold

Byvandring i Trørød

Kom med Rudersdal Museer en tur rundt i Trørød og hør om udviklingen fra landsby til villaby. Vi finder de oprindelige gårde og hører om branden, der raserede landsbyen i 1781. Vi skal møde de store bondeslægter og småkårsfolkene, men vi skal også høre om Trørød som udflugtsmål og om den gang jernbanen næsten kom til Trørød.

Byvandring i Trørød

Kom med en tur rundt i Trørød og hør om udviklingen fra landsby til villaby. Selvom Trørød var den mindste landsby i det gamle Søllerød sogn, kan historiens spor stadig ses byens bygning og veje. Vi finder de oprindelige gårde og hører om branden, der raserede landsbyen i 1781. Vi skal møde de store bondeslægter og småkårsfolkene, og høre om kongelige eskapader på det nærliggende Frydenlund og driftige jordspekulanter med store visioner for byens udvikling. Vi skal også følge lærerne på landsbyens skole, der mere eller mindre selvforskyldt oftest havde svært ved at rygte deres hverv. Endelig skal vi se, hvordan jernbanen næsten kom til Trørød og hvordan hensynet til den moderne trafik for altid ændrede landsbyidyllen.

Varighed: ca 1 time
Længde: 1 km
Mødested: Parkeringspladsen foran Brugsen, Trørødvej 76, 2950 Vedbæk

PRAKTISK OG PRIS

Omvisning i udstilling

  • Pris: På hverdage indenfor almindelig åbningstid 1.000 kr + entre
  • Pris: Udenfor almindelig åbningstid samt weekender 2.000 kr + entre
  • Antal deltagere: Max 20

Vandretur

  • Pris: På hverdage indenfor almindelig åbningstid 1.000 kr
  • Pris: Udenfor almindelig åbningstid samt weekender 2.000 kr
  • Antal deltagere: Max 30

Sådan bestiller du:

Send en mail til museum@rudersdal.dk eller ring til 46 11 56 58 eller 45 80 63 63 for at booke en privat rundvisning.
Booking skal ske mindst syv dage i forvejen.