Chr. IXs monogram
Monogrammet på hver side af jernbaneviaduktbuen over Skodsborgvej viser Christian IX’s initialer, en kongekrone og årstallet 1895.
Den første jernbane mellem København og Helsingør, Nordbanen, blev anlagt i 1864 via Hillerød. I de følgende årtier drøftedes en kortere linjeføring langs kysten, hvor befolkningstallet i anden halvdel af 1800-tallet var stærkt stigende. Da svenskerne i 1892 indførte togfærger mellem Helsingborg og Helsingør, blev Kystbanen til for alvor. En anlægslov og en bevilling på 5 mill. kroner blev vedtaget af Rigsdagen i 1894.
Banen med i alt 12 stationer blev indviet 1. august 1897. Indvielsen var dog blevet udskudt på grund af Gentofteulykken 11. juli samme år.
Viadukten ved Skodsborg Station blev opført allerede i 1895.
Placering: jernbaneviadukten over Skodsborgvej ved Strandvejen
Kunstner:
Datering: 1895
Materiale: granit
Mål i cm: 125x50
Forslag til litteratur:
P. Thomassen: Kystbanen 1897–1972 (1972)
Bo Bramsen (red.), Strandvejen før og nu (1995): bd. 2 s. 404
Søllerødbogen 1950: s. 21
Søllerødbogen 1987: s. 111