Chr. X's 70 års fødselsdag
I anledning af Christian den X’s 70 års fødselsdag den 26. september 1940 plantede Birkerød Sogneråd et lindetræ, der i dag har opnået imponerende dimensioner.
I tilknytning til træet blev der anbragt en sten med følgende tekst:
BIRKERØD SOGNERAAD
PLANTEDE DETTE TRÆ
TIL MINDE OM
H.M. KONG CHR. X
DEN 26-9-1940
Mindestenen og træet er placeret på Høbjerg byens højeste punkt - 68 meter over havet. Herfra var der tidligere et mindre offentligt anlæg med en enestående udsigt. Stedet var meget besøgt på grund af udsigten. Der kan stadig ses spor af anlægget ved siden af stien/trappen, der fører ned til Nobisvej. Udsigten over Birkerød By og mod Sjælsø er i dag hæmmet af en fredet, tæt træbevoksning, der skal skjule vandtårnet for de omliggende villaer.
På Høbjerg er der også et mindetræ og tilhørende mindesten anbragt til minde om Danmarks Befrielse den 4. maj 1945.
Placering: Høbjerg ved Birkerøds vandtårn
Datering: 1940
Materiale: Træet er et lindetræ; den tilhørende sten er granit
Mål i cm: H. 60; D.50; B: 70
Forslag til litteratur:
Birkerød Avis
Du kan ringe til tlf. nr. 99 400 819 (7) og høre historien bag monumentet.