De døde stenalderjægere fortæller
Mød stenalderjægerne, som gik på jagt med spyd, bue og pil i den tætte urskov bag bopladserne i Vedbæk. I udstillingen kommer du med på en tur gennem urskoven, hvor du kan møde dyrelivet på forskellige årstider. Se de 7.000 år gamle skeletter og hør, hvad de kan fortælle os om livet i jægerstenalderen.
Omvisning i udstilling
Kom med på en omvisning i Vedbækfundenes spændende udstilling. Se de enestående 7.000 år gamle jægerstenaldergrave, der er fundet i Vedbæk. Gravene og de øvrige arkæologiske fund har givet uvurderlig viden om jægerstenalderen. Få historierne om vold og drab, omsorgsfulde begravelser, eksotiske smykker og kvinden, som fik en madpakke med i graven. Hør hvad de døde kan fortælle os om livet og døden i jægerstenalderen.
Hvor: Vedbækfundene, v. Gl. Holtegaard, Attemosevej 170, 2840 Holte
Varighed: ca. 1,5 time
Praktisk og pris
Pris: På hverdage indenfor almindelig åbningstid 1.000 kr
Pris: Udenfor almindelig åbningstid samt weekender 2.000 kr
Hvis omvisningen foregår i udstillingen på Mothsgården eller Vedbækfundene skal der også betales entre.
Antal deltagere: Max 30
Sådan bestiller du:
Send en mail til museum@rudersdal.dk eller ring til 72 68 56 55 eller 45 80 63 63 for at booke en privat rundvisning.
Booking skal ske mindst syv dage i forvejen.