Eremittens Grotte

Da den hovedrige, hollandsk fødte storkøbmand Frédéric de Coninck i 1782-84 opførte en ny hovedbygning som landsted ved Dronninggård, i dag kaldet Næsseslottet, fik han sin barndomsven Jean Frédéric Henry de Drevon til at anlægge haven omkring sit nye landsted. Haven blev, som en af de første i Danmark, anlagt som landskabshave i romantisk stil med klassiske monumenter, eksotiske træer og maleriske udsigter.

Som en del af havens anlæg opførte Drevon i 1782-86 Eremittens Grotte. Grotten befinder sig i dag øst for Næsseslottets nuværende have i Piils Skov. Grotten var oprindeligt en del af et helt lille anlæg - Eremitagen, som også bestod af lille bjælkehytte - Eremittens Hytte, en have og en åben grav.

I slutningen af 1700-tallet var idealet det tilbagetrukne liv, hvor de store tanker kunne udtænkes. Drevon opførte derfor i haveanlægget en landligt indrettet hytte med tre kamre, hvor han selv kunne hvile sig, og hvor besøgende kunne nedfælde deres tanker i en bog. Ved hytten var en lille prunkløs køkkenhave.

Vand kunne han ikke undvære, så en grotte, Eremittens Grotte, blev opført over en kilde. I grotten kunne besøgende drikke af et tinbæger, som altid var lænket til gitteret, og således nyde det reneste og klareste kildevand. Der var bænke, hvor besøgende kunne sætte sig og nyde den konstante kølighed. ”Grottens loft” formodentlig toppen af grotten har været dækket af brombær for at give grotten et gammelt udseende. Vandet løb i kvaderstensbassin omgivet af et gitter i brysthøjde. I bassinets bund var anbragt en hvid marmortavle med sorte bogstaver. Her stod:

Af Kildens rene Väld et sölv-klar Vand udflöd,

Hvortil ey nogen Hiord og Hyrde Adgang nöd,

Ey törstigt Dyr, ey Fugl, ey faldne Green oprörer

Dens Vand. En frugtbar Dug og Vädske den tilförer

Det gräs, som stedse grönt omkring dens Brädde gaaer,

Og altiid kölig den i Skovens Skygge staaer.

Over for grotten stod en åben grav parat. Drevon var eremitten, som ville trække sig tilbage og som havde forberedt sin egen død. Gravskriften på en marmortavle fortalte, at Drevon havde trukket sig tilbage fra hoffets falske glans, pral, bedrag og troløshed. I stedet søgte han det trofaste, varige venskab med de Coninck, barndommens ro og fred i dette stille bo. Men Drevon kom ikke til at ende sine dage i Danmark. Han blev i stedet kaldt tilbage til Belgien og rejste i den forbindelse monumentet Eremittens Farvel, som nu er flyttet og står ved indgangen til Næsseskoven. Graven og hytten er i dag forsvundet. Grotten blev på et tidspunkt tilkastet med jord pga. fare for nedstyrtning. Grotten ses i dag kun som en rund jordhøj, men enkelte stenrester kan stadig ses. Den ligger i Piils Skov ud mod Dronninggårds Allé. På billederne nedenfor ses tegninger af Eremittens Grotte, samt et maleri fra 1785-86 af maleren Erik Pauelsen, hvor Eremittens Hytte ses til venstre og Eremittens Grotte skimtes i baggrunden lidt til venstre for midten af maleriet.

Der er i dag ikke kendskab til grottens tilstand.