Historiske vejnavne i Rudersdal

Agnethevej blev anlagt før 1910. De første villaer på vejen er opført i årene 1911-14. Det vides ikke, hvem vejen er opkaldt efter.

Alfred Christensen (1842-1925) var grosserer og ejer af Nærum Avlsgård – Fruerlund, som i dag rummer Nærum Bibliotek, Historisk Arkiv og Rudersdal Museers administration. 
Alfred Christensen var blandt initiativtagerne til etableringen af Nærumbanen - Grisen, og han udstykkede grundene mellem Nærum By og Jægersborg Hegn. Alfred Christensens Vej blev anlagt i 1910.

Andreas Jensen (1855 – 1936) var ejer af Minchegården matr. nr. 3 af Kajerød. Han testamenterede sine ejendomme og sin formue til et legat, ”Andreas Jensens Minde”, der skulle drive boliger for ældre, oprindeligt indrettet i de eksisterende bygninger på Minchegården. Efterfølgende har legatet opført flere bebyggelser med ældreboliger i området. Gården er i dag nedrevet.

Annasvej menes navngivet efter en frk. Anna Larsen, som i 1912 fik opført en villa, nr. 6, på vejen. Vejen blev anlagt 1901-02 og navngivet i 1921 efter indstilling fra det private vejlaug til Søllerød Sogneråd.

Alfred Avnholt (1894-1956) var gartner og amatørarkæolog. Alfred Avnholt kom til egnen som nyuddannet gartner i 1919. I en tid, hvor bondesamfundet var i opbrud og forstadskommunen en realitet, forestod han bl.a. indsamling og registrering af effekter fra almuekulturen, men er især kendt for sine arkæologiske udgravninger og observationer, og hans påpegning af Maglemosen som et særligt arkæologisk indsatsområde. Hans samling udgør en grundbestanddel af Rudersdal Museers samlinger. Avnholtsvej blev anlagt og navngivet i 2013.

Jens Christian Bentzen (1877 – 1958) var sognefoged og kirkeværge i Birkerød Sogn. Han var ejer af Sognefogedgården – Edelsminde. Sognefogedgården blev genopført efter en opfattende brand i 1930. Ved J.C. Bentzens død i 1958 overtoges gården af hans søster Astrid Bentzen (1893-1994), som i 1993 solgte den til Birkerød Menighedsråd. Sognefogedgården er i dag præstegård. 

Hans Hansen Svane (Svaning) (1606-1668) var biskop. Som understændernes ordfører på det store stændermøde i 1660 antog Svane en stejl holdning, som udmøntede sig i, at Kongen Frederik III blev tilbudt arveriget, og adelens magt blev begrænset. Denne udvikling banede vej for enevælden. Kongen overdrog i oktober 1661 Ebberødgård og Skovrød Mølle til Hans Svane.

Caspar Leuning Borch (1853-1910) var arkitekt. Han opførte flere villaer i området og ombyggede det oprindelige Henriksholm. Efter en altødelæggende brand opførte han den nuværende bygning, som stod færdig i 1911. Endvidere opførte han ”Bjerget” på Gøngehusvej, som i mange år ejedes af E. Øigaard. Borch var en flittig skribent og foredragsholder, som i en stilistisk brydningstid var eksponent for en højnelse af kunsthåndværket i tidens nye internationale ånd. Han var stifter og formand i foreningen ”Skønvirke” samt medlem af ”Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse”. Borchsvej blev anlagt i 2013.

Andreas Schneider (1886-1957) var professor i landmåling ved Polyteknisk Læreanstalt fra 1935. Han var sognerådsformand i Søllerød Kommune 1943-1952 og Søllerød Kommunes første borgmester 1952-1957. 

Borgmester Schneidersvej blev anlagt 1961-62.

Otto August la Cour Brandt (1861-1917) blev uddannet som cand.jur. i 1885 og uddannet som landmand i 1888. Han købte i 1907 Kajerødgård, som han ejede til sin død. Gården blev overtaget af sønnen Poul la Cour Brandt, som anlagde plantage i 1930 på dele af jorderne. Poul la Cour Brandt udstykkede jorden, og ansøgte i 1959 kommunalbestyrelsen om, at vejen fik navnet August Brandts vej.

Carit Etlar er pseudonym for Carl Brøsboll (1816-1900). Carit Etlar er forfatter til populære, historiske romaner som ”Gøngehøvdingen” (1855), ”Dronningens Vagtmester” (1855) m.fl.

Carl Parmo Ploug (1813 – 1894) var digter, journalist og nationalliberal politiker. Han var redaktør for den nationalliberale avis ”Fædrelandet” 1841–81. Han var fortaler for liberalismen, skandinavismen og danskheden i Sønderjylland. Som forfatter skrev han digte, studenterkomedier og sangtekster.

Carl Sophus Anton Gottlieb v. Rosen (1819-1891) var Kammerherre og ejer af Henriksholm fra 1867 til sin død. Han blev født i Segeberg, Holsten. Fra 1854 til 1864 var han Overpræsident i Flensborg. Efter bosættelsen på Sjælland bestred han en række tillidshverv, bl.a. fra 1869 som sognerådsformand i Søllerød Sogn og fra 1876 også folketingsmand. Hans hustru Elise født Ræder (1841-1921) solgte efter hans død ejendommen Henriksholm til Grosserer Carl Henriques Melchior i 1892. Carl von Rosensvej blev anlagt i 2013.

Dronning Caroline Mathilde (1751–1775) var gift med kong Christian VII. Hun blev landsforvist i 1772 efter en affære med kongens livlæge Johann Friedrich Struensee. Caroline Mathilde ejede lystejendommen Frydenlund i Vedbæk. Caroline Mathilde Vej blev oprindeligt anlagt i 1770-1771 som en snorlige barokvej, der forbandt Frydenlund i Trørød med Hirschholm Slot i Hørsholm.

Christian VII (1749-1808) var dansk enevoldskonge fra 1766 – 1808. Grundet kongens sindssyge blev landet ledet af andre: Struensee 1770-72 efterfulgt af Ove Høegh-Guldberg og fra 1784 Kronprinsen, den senere Frederik VI. Perioden var præget af store reformer, som også prægede lokalområdet. Chr. VII’s Allé blev tidligere kaldet Vandtårnsvej.

Clara Melchior f. Rafael (1866-1945) var engelskfødt bankierdatter. Hun blev gift med grosserer Carl H. Melchior (se Melchiorsvej). Ægteparret var centrum for den herskabelige og kosmopolitiske livsstil, som prægede Henriksholm. De økonomiske forhold efter ægtemandens død i 1931 medførte, at Clara Melchior i 1943 afhændede Henriksholm med tilhørende arealer til et københavnsk byggeselskab. Grundet jødeforfølgelserne flygtede familien samme år til Sverige, hvor Clara Melchior døde i Malmø i august 1945.

Christian Colbjørnsen (1749–1814) var dansk-norsk jurist og embedsmand. Han var sekretær for Landbokommissionen, som udarbejdede de reformer, der førte til Stavnsbåndets ophævelse i 1799. Han ejede ejendommen Rolighed 1778 – 1781 og Nærumgård 1781-1806. Christian Colbjørnsen fik i 1790’erne lagt flere gårde i Nærum ind under ejendommen. Fra 1806-1811 var han ejer af ejendommen Enrum. Colbjørnsensvej blev anlagt i 1936.

Frederik De Coninck (1740-1811) var hollandsk født handelsmand & skibsreder. Han var ejer af Dronninggård og opførte Næsseslottet som sommerbolig i 1781 – 1783. Omkring Næsseslottet anlagde han et stort, romantisk parkanlæg efter engelsk forbillede, udført af hans ven, ryttteriobersten og landskabsarkitekten J. F. H. de Drevon. De Conincksvej blev anlagt i begyndelsen af 1900-tallet.

Anders Nikolaj Neergaard Andersen (1900-1971) var civilingeniør og en markant skikkelse og pioner i dansk industri. Som administrerende og teknisk direktør forestod han bl.a. udviklingen og udbygningen af Toms Fabrikker i efterkrigsårene; som erhvervs- og videnskabsmand bestred han samtidig en række tillidshverv, heraf flere som formand.

Ellen Rasmussen (1859-1945) var gift med vognmand Jørgen Rasmussen. Hun drev viktualieforretning i Ellensvej nr. 3, hvorfra ægtemanden også drev vognmandsforretning. Ellensvej blev anlagt i 1896.

Ernst Bojesen (1849-1925) var forlagsboghandler. Han udgav bl.a. Blæksprutten fra 1889. Han var far til den danske sølvsmed og designer Kay Bojesen. Ernst Bojesen byggede og boede i Villa Højbo, som lå ved vejens sydside mod Rønnebærvej. Resterne af haven og de stejle skråninger kan ses i boligkarreens gårdrum. Ernst Bojesens Vej var oprindeligt vejen til Næsseslottet.

Frederik Clausen (1889-1962) var forpagter, og fra 1923 var han ejer af Havartigården 1912-1956. Han var sognerådsformand i Søllerød Kommune 1925-1940 og 1941-1943. Han var indvalgt for de Konservative, og stod bl.a. bag opførelsen af Søllerød Rådhus 1939-1942. Vejen fik navnet Frederik Clausens Vænge i 1965.

Freja er gudinde for kærlighed og frugtbarhed i nordisk mytologi. Hun er af vanernes slægt, datter af Njord og søster til Frej.

Gustav Elias Grüner (1839 – 1928) var hofjægermester og ejer af Frederikslund i Holte 1896-1916. Han var jordopkøber og grundspekulant. Grünersvej blev anlagt i 1916.

Hanne Nielsen (1829-1903) var international anerkendt osteproducent på Havarthigården. Hun fik adskillige priser for sine produkter. Hun blev derefter "Kongelig Hofleverandeurinde af Meieri Produkter” og kaldte en af sine oste for ”Chr. IX Ost”.  Hun var gift med Hans Nielsen (1822-1902), som drev landbruget på gården.

Johan Peter Emilius Hartmann (1805-1900) var komponist. Han tilbragte somrene som landligger på en gård ved gadekæret i Nærum hos mælkeforpagter Johan Otto Jensen. Hartmanns Plads blev etableret 1963.

Henrik Thomsen (Thomæsøn) Gerner (1629 – 1700) var præst ved Birkerød Kirke fra 1657-93. Under svenskekrigen i 1658-1660 blev præstegården plyndret adskillige gange. Gerner blev arresteret, tortureret og dødsdømt af svenskerne for sin deltagelse i forsøget på at generobre Kronborg. Dødsdommen blev omstødt, og Gerner genoptog sit embede efter fredens indgåelse. Hans fangekæder kan ses i Birkerød Kirke. Fra 1693 til sin død var Gerner biskop i Viborg, hvor han også blev begravet.

Henrik Thomsen (1852 – 1919) var gårdejer og ejede Tornevangsgård. Han blev gift med Ane Caroline f. Ludvigsen og overtog gården efter sin svigerfar Ludvig Jensen. Tornevangsgård lå på hjørnet, hvor Ludvig Jensens Vej møder Tornevangsvej nr. 34. Det er en længe fra den oprindelige gård.

Johan Henrik von Stramboe (1738-1811) var pensioneret løjtnant, formentlig fra Norsk Livregiment, i 1783, efterfølgende tracteur, spisevært i Store Færgestræde 254, nu Højbro plads. Han købte i 1795 150 tdr. land af konferensråd Conrad Alexander Fabritius de Tengnagel på Enrum i Vedbæk, og opførte det oprindelige Henriksholm som lyststed med tilhørende avlsgård. Ejendommen blev efter hans død bortauktioneret.

Herman Bang (1857 – 1912) var  journalist og debuterede som forfatter med bogen ”Håbløse slægter”, der blev forbudt i 1880 som usædelig. Senere udgav han ”Stuk”,” Tine” og ”Ludvigsbakke”. Han ernærede sig også som oplæser og sceneinstruktør, og døde under en foredragsturne for danske emigranter i USA.

Julius Nikolaj Vinther (1837 – 1899) var en de første lærere på Birkerød Kostskole. Han blev ansat af skolens grundlægger Johan Mantzius i 1878. Julius Nikolaj Vinther var oprindeligt håndværksuddannet. Hans far var skrædder på Christianshavn. Men Julius Nikolaj Vinther videreuddannede sig til lærergerningen. Før ansættelsen i Birkerød havde Julius Nikolaj Vinther bl.a. været lærer på Sjællands første højskole, Hindholm ved Næstved. Fra 1867 og 11 år frem havde han sit virke på Kaptain la Cours Landbrugsskole ved Lyngby. Julius Nikolaj Vinther døde på Skodsborg Badesanatorium. J. N. Vinthers Vej blev navngivet i 1927.

Jakob Knudsen (1858 – 1917) var teolog og forfatter. Han var ophavsmand til ”Se, nu stiger solen af Havets Skød”. Han voksede op ved Aggersborg. I 1881 blev han ansat som lærer ved Askov højskole. I årene 1890 - 97 var han valgmenighedspræst i Mellerup. Sideløbende beskæftigede Jakob Knudsen sig med foredrags- og oversættelsesvirksomhed. Fra 1898 blev hans forfatterskab inspireret af et kristent livssyn med naturalismen i fokus. Hans bøger bl.a. ”Gjæring – Afklaring” (1902) var værdsat i samtiden. Han tilbragte sine sidste år i Birkerød, hvor han også døde.

Jeppe Jensen Aakjær (1866 – 1930) var forfatter og digter. Som gårdmandssøn fra Fjends Herred i Viborg Amt er hans digtning i en lyrisk og fortællende stil præget af hjemstavnen, naturen og folkelivet. Hans forfatterskab er til tider agitatorisk, båret af social indignation.

Johan Frederik Mantzius (1834-1890) var lærer og pædagog. Han kom til Birkerød i 1858 som huslærer hos sognepræst E. Worm Begtrup, og startede skolehjem med kostelever i 1868. Hans undervisning var påvirket af Grundtvigs skoletanker og forbindelser til det litterære og kunstneriske miljø i København. På trods af et godt renommé fik skolen økonomiske problemer, og blev i 1920 overtaget af staten. Skolens bygninger, opført i 1870’erne, huser i dag Mantziusgården.

Jørgen Schunck (1923-2018) var skoleinspektør på Holte Gymnasium. Han var socialdemokratisk medlem af kommunalbestyrelsen i Søllerød Kommune fra 1958 til 1985 og viceborgmester fra 1970 til 1985. Jørgen Schunck havde stor indflydelse på udviklingen af de almene boliger i lokalområdet. Han var formand for Søllerøds fem boligselskaber fra 1974 og frem til 2004, og her kæmpede han en ihærdig kamp for, at der blev opført almene boliger i kommunen. Pladsen ligger i Skoleparken, som et af de almene boligbyggerier i Gl. Holte.

Kaj Harald Leininger Munk (1898 – 1944) var præst i Vedersø sogn i Vestjylland. Med skuespil som bl.a. ”En Idealist” (1923) og ”Ordet” (1932) var han en af mellemkrigstidens førende danske dramatikere. Munks voksende modstand mod den tyske besættelsesmagt medførte, at han blev likvideret af tyskerne 4. januar 1944 i Hørbylunde Plantage. 

Kaj Munk var desuden lærervikar på Holte Højere Almenskole i 1919-1920, hvilket er beskrevet levende i Gunnar Sandfelds "Dreng i Holte".

Karensvej blev anlagt før 1920 som forbindelse mellem Morlenes Vej og Pile Allé. Det vides ikke, hvem vejen er opkaldt efter.

Jørgen Kofoed (1798-1882) var cand. phil. Han opførte og boede på ejendommen Kofoedsminde fra 1827-1835, i dag beliggende på adressen Skodsborgvej 188. Ejendommen blev navngivet efter Kgl. bevilling i 1843 af Ole Petersen, som var tidligere gårdbestyrer på ejendommen og overtog denne efter Kofoed. Vejen Kofoeds Bakke blev anlagt  i 1967.

Georg I (1845-1913) var konge af Grækenland 1863 – 1913. Han var søn af Christian IX og Dronning Louise. Han ejede Smidstrup slot ved Vedbæk 1888-1911.

Kong Valdemarsvej er opkaldt efter Valdemar d. Store (1131-1181). Ifølge et folkesagn red kongen hyppigt gennem Nordsjælland for at besøge sin frille Tove, med hvem han havde sønnen Christoffer. Kong Valdemarsvej blev anlagt i 1896 på den stadigt eksisterende kirkesti mellem Nærum og Søllerød.

Jens Hansen Larsen (1845-1921) var hotelejer i Vedbæk. Han var født i Trørød og gift med Karen Marie f. Mauritzen (1850-1930). Jens Hansen Larsen opkøbte og udstykkede grunde i Vedbæk. Larsensvej blev anlagt ved udstykningen 1890-1900.

Ludvig Jensen (1821 – 1903) var gårdejer og sogneforstander. Han byggede Tornevangsgård. Inspireret af Grundtvigs tanker om folkeoplysning og den nye forsamlingsfrihed, som var givet i Grundloven 1848, var Ludvig Jensen en af initiativtagerne til oprettelsen af Birkerød Sogns Læseforening i 1857. Foreningens medlemmer var fortrinsvis fra landbobefolkningen og håndværkerstanden. Ludvig Jensens Vej blev navngivet i 1927.

Robert Malmberg (1890-1948) var brugsuddeler i Gl. Holte i 1920–48. Robert Malmberg var stærkt engageret i egnens foreningsliv, blandt andet som medstifter af Historisk – Topografisk Selskab. Malmbergsvej blev anlagt i 1944.

Margrethe Allé er opkaldt efter Margrethe Larsen (1875-1954). Hun var datter af hotelejer Jens Hansen Larsen og hustru Marie f. Mauritzen.

Vejen er opkaldt efter Karen Margrethe Christiansen (1904-2000). Hun var datter af vinhandler og jordejer Vilhelm Christiansen, Holte. Vilhelm Christiansen udstykkede grundene omkring Røjels mose og anlagde veje opkaldt efter sine børn. Vilhelm Christiansen var Kgl. Hofleverandør med firma i Bredgade samt lettisk generalkonsul. Familien havde i mange år sommerresidens i ” Villa Repos”, Skodsborg. Margrethevej blev anlagt omkring 1901-2.

Vejen er opkaldt efter Christiane Marie f. Kjærskjold (1714-1760). Hun var hustru til Generalbygmester Lauritz de Thurah (1706-1759), som opførte og ejede Gl. Holtegård 1755-1760. Mariehøjvej blev anlagt i 1917-1921.

Carl Henriques Melchior (1855-1931) var grosserer og ejer af Henriksholm med tilhørende jorder fra 1892. Han udvidede jorderne betragteligt, bl.a. ved køb af Frederiksholms arealer mod vest. Efter en brand i 1909 fik Melchior i 1910-11 opført det nuværende Henriksholm som en moderne herskabelig helårsbeboelse med en stor stab af tjenestefolk. Hjemmet bar præg af familiens bredspektrede kulturelle, musikalske og sportslige interesser og en stor national og international bekendtskabskreds. Melchiorsvej blev anlagt i 2013.

Vejen er opkaldt efter Lise Morlene Christiansen (1903-1992). Hun var ældste datter af vinhandler V.  Christiansen, Kbh. V. Christiansen havde købt ca. 35 tdr. land afgrænset af Øverødvej og Kongevejen, som han udstykkede med salg for øje (se Margrethevej). Vejen blev anlagt i 1901-02. Den udgjorde oprindeligt skel mellem Dronninggårds jorder og Øverød Bymarker. 

Vejen er opkaldt efter Matthias Moth (1649 -1719). Han var Gehejmeråd i den enevældige centraladministration og oversekretær i dansk-norsk kancelli. Moth var særdeles sproginteresseret; han udfærdigede en banebrydende ordbog over det danske sprog i 60 foliobind og oversatte Ovids ”Metamorfoser”. Mothsgården var Matthias Moths landsted, og var i Moth-familiens eje 1684-1719. I dag er Mothsgården udstillingssted for Rudersdal Museer. Vejens nuværende forløb stammer fra 1925-26. Oprindelig del af Søllerød Slotsvej.

Odin var den mægtigste gud i den nordiske mytologi; han bestemte over livet og døden, over krig og fred. Odin var gift med Frigg, med hvem han havde sønnerne Balder og Vidar. Med Fjørgyn, Jorden havde han sønnen Thor.

Olesvej menes navngivet efter en gartner på Enrum mellem Skodsborg og Vedbæk. Olesvej blev anlagt i 1916.

Vejen er navngivet efter Olga Larsen (1878-?). Hun var datter af hotelejer Jens Hansen Larsen & hustru Marie f. Mauritzen.

Peder Mathiesens Vej blev anlagt som privatvej omkring 1927. Ifølge sognefogedprotokollen fra 1927 blev vejen oprindeligt navngivet Heidesvej - det vides ikke, hvorfor vejnavnet ændres til Peder Mathiesens Vej relativt kort tid efter. Vejen kan være opkaldt efter to forskellige personer; der er hidtil ikke fundet nogen dokumentation, som endelig afklarer, hvilke af nedenstående personer, vejen er navngivet efter:

Peter Mathias Petersen (1826 – 1902) var gårdejer i Kajerød. Han var født på Løbjerggård i Kajerød som søn af Mathias Pedersen og Kirsten Andersdatter. Han deltog i 1849-51 i Første Slesviske Krig ved 4. Dragonregiment. Ved hjemkomsten opførte han Pilegården på en udstykning af fødegårdens jorder. Gårdens jorder blev i 1964 udstykket; på arealet findes i dag bl.a. Pilegårdsparken med tilhørende grunde.  

Peter Mathiasen (1838 - 1906) var baneformand ved Statsbanerne i Birkerød. Han var medstifter af Birkerød Højreforening og formand for Birkerød Våbenbrødre. Han var søstersøn til Ludvig Jensen, som opførte Tornevangsgård. Han blev født i Ganløse ved Farum, voksede op som plejebarn hos bedsteforældrene Jens Nielsen og Karen Høier på Blegegården, nu Skrivergården.

Poulsvej er opkaldt efter en søn eller anden slægtning af grosserer Knud Olsen, som forestod udstykning og vejanlæg. Poulsvej blev anlagt omkring 1944.

Prins Frederiks Allé er navngivet efter Arveprins Frederik (1753-1805). Han var ejer af Søllerød Slot i 1768-1780. Han var søn af Kong Frederik V og dennes anden hustru, dronning Julianne Marie. Han var halvbror til Christian VII. Prins Frederiks Allé blev navngivet i 1948.

Sofievej er navngivet efter Sophie Marie Eleonora Christensen (1892-1982). Hun var datter af murer og bygmester Peter Christensen, som i 1899 købte de fire grunde på Sofievejs sydlige side og opførte de fire Villaer – Tårnly, Esperance, Siesta og Solhjem. Villaerne er i dag nedrevet. Sophie blev i 1912 gift med skuespilleren Elith Pio; parret var bosat i Birkerød. Vejen blev oprindeligt anlagt som privatvej ml. 1894 og 1899.

Vejen er navngivet efter Sophie Magdalene (1700-1770). Hun var dansk dronning, gift i 1721 med den senere Christian VI (1699-1746). Kongeparrets fælles religiøsitet prægede perioden med en streng pietisme. Sophie Magdalene opførte Hirschholm Slot og senere sommerresidensen Sophienberg nord for Rungsted. Som enkedronning gennemførte hun tidligt i 1759 landboreformer for bønderne under Hørsholm Gods.

Vejen er navngivet efter Johan Friderich Struensee (1737-1772). Han var livlæge for Christian VII, Greve og Statsmand. Han blev i 1772 dømt for magtmisbrug og for sit forhold til dronning Caroline Mathilde, og efterfølgende henrettet og lagt på hjul og stejle. Vejen blev anlagt omkring 1922 og navngivet 1932.

Vejen er navngivet efter Peter Friderich Suhm (1728-1798). Han var historiker. Han opførte ejendommen Suhmsminde i 1766, og var ejer af ejendommen indtil 1798. Ejendommen blev nedrevet i 1959. Vejen var indtil 1962 en del af Rudersdalsvej.

Tesch Allé er navngivet efter Carl Albert Tesch (1856-1943). Han var tømrer & bygmester. Han købte Dronninggård Avlsgård og jorder i 1896 med henblik på udstykning til villa og sommerhuskvarter. Vejen, som blev anlagt i slutningen af 1800-tallet, var oprindelig adgangsvej til Avlsgården.

Thor var tordengud i den nordiske mytologi. Med to bukke som forspand kørte han sin vogn over himmelbuen og fremkaldte torden. Med sin hammer ”Mjølner” knuste Thor sine modstandere. 

Valdemar Rørdam (1872 – 1946) var dansk forfatter. Han var vidt anerkendt i sin samtid indtil Anden Verdenskrig. Rørdams værker var inspireret af nationalromantikken. Hans patriotiske og antikommunistiske holdninger medførte under besættelsen en hyldest til Tyskland.

Vejen er navngivet efter billedhuggeren Viggo Hieronimus Jarl (1879-1965). Ifølge hans testamente skulle der af hans formue oprettes en fond til støtte for unge studerende ved højere læreanstalter og til drift af et kollegium. Vejen blev anlagt i 2006 som adgangsvej til Viggo Jarl Kollegiet, der blev opført i 1973.

Vejen er navngivet efter Vilhelm Birkedal Barfod Dornonville de la Cour (1883 - 1974). Han var historiker, dr. phil. og lektor ved Birkerød Statsskole. La Cour var kendt for sit engagement i Sønderjylland, og var medstifter af partiet Dansk Samling i 1938.

Vejen har formodentlig fået sit navn efter den norskfødte søhelt Peder Wessel Tordenskjold (1690-1720). Wesselsminde blev navngivet og oprindeligt opført af den dansk-norske jurist og embedsmand Christian Colbjørnsen (1749-1814). Vejen blev anlagt i 1957.