Læsserampestenen
Ved Holte Havn, Vejlesø står en smukt formet bænk af granit.
Stenen stammer fra Dronninggård Mejeri, som lå ved Vejlesø. Da Dronninggård Mejeri blev revet ned i 1998, blev den smukt slidte læsserampesten reddet på initiativ af Søllerød Museum, og året efter blev den opsat omtrent ved den oprindelige placering ved mejeriet.
Dronninggård Mejeri blev anlagt i 1898. Det havde udsalg i Holte, Lyngby, Gentofte, Nærum og Charlottenlund. I 1930’erne blev der indvejet 1,5 millioner kg mælk årligt. I 1932 var der 24 ansatte.
Af mælken blev der fremstillet en række forskellige mælketyper, lidt smør, men ikke ost. Mejeriet var det eneste af de tre mejerier i Søllerød Kommune, der fik tilladelse til at levere mælk under besættelsen.
Mejeriet ophørte endeligt i marts 1963, og bygningerne blev først revet ned i april 1998.
Placering: Vejlesøvej ved Holte Havn
Kunstner:
Datering: opstillet 1999 af Søllerød Kommune og Søllerød Museum
Materiale: granit
Mål i cm: 20/10x62x191
Forslag til litteratur:
Skilt ved stenen.
Søllerødbogen 1990: s. 125
Søllerødbogen 1999: s. 180