Hop til hovedindhold

Mosestenen, Frederikslund Skov

I Frederikslund Skov mellem Furesøen og jernbanen ved den nordlige banetunnel står en mindesten.

Med uregelmæssige bogstaver er der på forsiden indhugget en hyldest:”I/MDCCCVI/blev denne/ufrugtbare/og/næsten/utilgængelige/moses/for bedring/begyndt/af/Fred’de Coninck/J.”.

Stenen er sat til minde om Næsseslottets bygherre storkøbmanden Frédéric de Coninck(1740-1811). Af den delvist ulæselige tekst på bagsiden fremgår, at stenen er opsat i 1806 af Frédéric de Conincks ældste søn Louis Charles Frédéric de Coninck, kaldet Fritz (1779-1852) til minde om ”en elsket fader”, der i begyndelsen af 1800-tallet indledte et landvindingsprojekt i dette område. På bagsiden af stenen står: Til en elsket Fader af hans taknemmelige Søn.

Placering: Frederikslund Skov mellem Furesøen og jernbanen ved den nordlige banetunnel
Kunstner:
Datering: 1806
Materiale: granit
Mål i cm: 130x45x75

Forslag til litteratur: 
Jan Møller: Fra Charlottenlund til Hørsholm(1969), s. 80

Mosestenen monument