Oktober 1943

Siden den tyske besættelse af Danmark den 9. april 1940 havde den danske regerings samarbejdspolitik forhindret særlove om diskrimination af jødiske medborgere. Men da samarbejdspolitikken brød sammen i august 1943, ophørte beskyttelsen af den jødiske befolkning.

Natten mellem fredag den 1. og lørdag den 2. oktober 1943 indledte den tyske besættelsesmagt jagten på de danske jøder. Alle jødiske familier skulle indfanges og deporteres til nazistiske koncentrationslejre i Det Tredje Rige. Alt var forberedt. Mindst 1500 tyske politifolk var sendt til Danmark som forstærkning. I København lå transportskibet Wartheland klar til at sende sin ulykkelige last over Østersøen. De jødiske navne- og adresselister blev fordelt til politifolkene og fredag kl. 21 gik aktionen i gang. Men jøderne var ikke hjemme.

Advarslen

Da besættelsesmagten bankede på dørene i alle jødiske hjem om aftenen den 1. oktober 1943, var de fleste beboere allerede på flugt. En advarsel om ikke at være hjemme var løbet forud og advarslen var kommet fra tysk side. Den 28. september advarede G. F. Duckwitz, skibsfartsattaché ved det tyske gesandtskab i Danmark, de to senere socialdemokratiske statsministre, Hans Hedtoft og H. C. Hansen, om den forestående jødeaktion. I al hast blev informationen bragt videre til formand for Mosaisk Trossamfund, C. B. Henriques på hans privatadresse i Skodsborg. Henriques tog herefter kontakt til rabbiner Marcus Melchior, som i synagogen morgenen efter, den 29. september, rådede alle danske jøder til flugt: ”Forlad jeres hjem, ty til kristne slægtninge og venner”. 

Flugten

I slutningen af september og langt ind i oktober flygtede 7056 danske jøder til Sverige. Flugten foregik fra stort set alle Sjællands østvendte havne. Øresund var vejen til frihed og beskyttelse i det neutrale Sverige. Alle flugtruter var forskellige og beroede på egne kontakter, aktiv indsats fra de flygtende selv, næstekærlige medborgere og gode venner. Nogle måtte søge nye skjulesteder mange gange, før det lykkedes at komme med en båd. Fiskerne, der havde deres erhverv til havs og dagligt var på vandet, blev oplagte flugthjælpere. De flygtende betalte for sejlturene og for den risiko, som fiskerne påtog sig, - til tider store summer. Siden hen blev flugtruterne mere organiserede, og priserne faldt.

NEDENFOR KAN DU HØRE OM FIRE SKÆBNER FRA FLUGTEN OVER ØRESUND I 1943

Her kan du høre fire dramatiserede skæbnefortællinger, som er bygget på hovedpersonernes egne erindringer om de nervepirrende dage i oktober 1943. Beretningerne om Kamma Melchior, Flemming Cohn og Herbert Marcus fortæller hver især om hovedpersonens egen flugt, mens beretningen om Knud Andersen fortæller om dem, som hjalp til flugten. Oplæsere er blandt andre Annette Heick, Michael Meyerheim og Christoffer Buster Reinhardt. Manuskript og tilrettelæggelse af Nina Klinker Stephensen, som også er speaker på produktionen. Henrik West står bag lyd og design.