Portsøjler, Gl. Dronninggårds Allé
Portsøjlerne på Gl. Dronninggårds Allé er en rekonstruktion af de oprindelige to søjler, der stod ved Kongevejen/Dronninggårds Allé - den nuværende Ernst Bojesensvej. Rekonstruktionen af søjlerne blev udført omkring 1900.
Søjlerne markerede indgangen til Dronninggårds jorder. Oprindelig har der været en stor gitterlåge af smedejern med forgyldte bogstaver: ”Dronninggaard”.
Vaserne på toppen af søjlerne er af samme type som de vaser, man kan se i parken ved Næsseslottet. Under vaserne ses en dekoration, der forestiller Drevon Obelisken. Den er magen til dekorationerne på rækværkerne på broerne over Dronninggårds Allé.
Placering: Gl. Dronninggårds Allé
Kunstner:
Datering: slutningen af 1700-tallet / nuværende rekonstruktion ca. 1900, opmalet i 2008
Materiale: cement, malet
Mål i cm: sokkel: 103x110x110, søjle: 350x75x75
Forslag til litteratur:
Niels Peter Stilling, Kulturslangen (1996): s. 14
Frederic De Coninck og Dronninggaard (1987): s. 32, 34, 67.
Eiler Nystrøm, Søllerød sogn i fortid og nutid (1911): s. 194
Gunnar Sandfeld, Søllerød som det var engang (1972) bd. 1 s.98