Mothsgården
På Mothsgården ved gadekæret i Søllerød kan du se Rudersdal Museers udstillinger for nyere tid og nyde en kop kaffe.
Mothsgården
Åben: Tirsdag-søndag 11-16
Mandag lukket, dog åben 2. påskedag og 2. pinsedag
Lukket 24.-26. december, samt 31. december og 1. januar
Voksne 40,-
Pensionister, studerende og grupper på over 10 pers.: 20,-
Børn under 18 år: gratis
Billet giver også adgang til Vedbækfundene samme dag.
Gratis adgang for medlemmer af Birkerød Lokalhistoriske Forening og Historisk-Topografisk Selskab for Søllerødegnen.
Mothsgården er Danmarks ældste bevarede landsted. I slutningen af
1600-tallet var det lystejendom for gehejmeråd og sprogforsker Matthias Moth.
Matthias Moth (1649-1719) var topembedsmand under Christian V.
Han begyndte at indsamle stof til sin store ordbog ca. 1686.
I 1699 blev han afskediget og kunne hellige sig arbejdet med ordbogen.
Ved sin død efterlod han et omfattende håndskriftmateriale, i alt 62 foliobind, som i dag findes på Det Kongelige Bibliotek. Ordbogen er aldrig før blevet udgivet, men et af disse bind kan du opleve på Mothsgården.
Mothsgården har skiftende udstillinger, som belyser Rudersdal Kommunes historie i både lokalt og internationalt perspektiv. Mothsgården ligger mellem kirken og kroen i Søllerød og er et godt udgangspunkt for en tur i Kirkeskoven eller langs Søllerød sø. Her kan downloade en guide til en tur rundt i Søllerød:
Guide til tur i Søllerød
I Mothsgårdens museumsbutik kan man købe kaffe og is, som kan nydes enten i museets have eller i køkkenet, som er tilbageført til sit udseende i 1917.
Det er muligt at bestille omvisning for grupper og skoleklasser også uden for normal åbningstid. Se mere om vores tilbud til skoleklasser under Mothsgårdens skoletjeneste. For andre grupper koster omvisningen 600,- samt entré. Kontakt museet for at høre mere om mulighederne for omvisning på Mothsgården og de aktuelle udstillinger.