Hop til hovedindhold

Søllerød - Alvej, kro og landsteder

Med sin idylliske placering omkring gadekæret ligner Søllerød en typisk landsby, men allerede fra 1700-tallet var by en landstedsby, befolket af rige københavnere, som tog på landet for at nyde roen og freden. På byvandringen skal vi forbi Slottet, Søllerød kommunes første rådhus og hulvejen, hvor bønderne sled med deres tunge vogne for at komme op ad Søllerød bakke, men ikke mindst skal vi høre om Matthias Moth og Mothsgården, Danmarks ældst bevarede landsted.

Vandretur i Søllerød

Vi skal en tur gennem Søllerød landsby. De ældste dele af Søllerød Kirke stammer tilbage fra 1180, men den er senere ombygget og udvidet flere gange. Et af husene ved det gamle gadekær fik i 1677 ret til et ”lidet Krohold for de Rejsende og Lusterende” drevet af præstens kone. Mellem kirken og kroen løb den gamle nord-sydgående alvej, der forbandt Nordsjælland med København. Man kan stadig se den som en dyb hulvej fra kroen og ned til Søllerød sø. Fra 1680’erne havde topembedsmanden og ordbogsforfatteren Matthias Moth Mothsgården som sommerbolig. Men hele landsbyen var allerede da præget af rige københavnere, der i deres fornemme palæer og landsteder tilbragte somrene i det romantiske område.

Mødested: Mothsgårdens gårdsplads, Søllerødvej 25, 2840 Holte
Varighed: ca. 1 time
Længde: ca. 1 km

PRAKTISK OG PRIS

Omvisning i udstilling

  • Pris: På hverdage indenfor almindelig åbningstid 1.000 kr + entre
  • Pris: Udenfor almindelig åbningstid samt weekender 2.000 kr + entre
  • Antal deltagere: Max 20

Vandretur

  • Pris: På hverdage indenfor almindelig åbningstid 1.000 kr
  • Pris: Udenfor almindelig åbningstid samt weekender 2.000 kr
  • Antal deltagere: Max 30

Sådan bestiller du:

Send en mail til museum@rudersdal.dk eller ring til 46 11 56 58 eller 45 80 63 63 for at booke en privat rundvisning.
Booking skal ske mindst syv dage i forvejen.