Udstillinger og arrangementer i 2025
Pop-up museum Vedbækfundene
22. november 2025 og frem
Pop-up museum Vedbækfundene er historien om Vedbækfundene, der er nogle af Europas mest unikke fund fra jægerstenalderen. I pop-up museet tester vi nye forløb, aktiviteter og fællesskaber. Kig ind og oplev udstillingen – vi fortæller gerne mere om både fortid og fremtid.
Jul på Mothsgården
7. november - 30. december 2025
Måske nynner du allerede med på julehittet om at køre hjem til jul? På Mothsgården kan du i år opleve et eventyrligt julebord fra Dansk Modelbane Forening, hvor det fantastiske juletog kører rundt i Rudersdal Kommunes historie. Se historiske fotos fra den ikoniske lokalbane ”Nærum-Grisen” og nyd den idylliske stemning fra jule-togturen hjem.
Besat og Befriet - Rudersdal i krig
28. marts - 19. oktober 2025
Rudersdal Museer markerede 80-året for Danmarks befrielse med en særudstilling om besættelsestiden i et lokalt perspektiv. Danmark forsøgte længe ihærdigt at holde sig ude af den ulmende verdenskrig. Med den tyske besættelse af Danmark den 9. april 1940 gjorde krigen dog sit indtog og satte sit præg på landet. Som del af markeringen af 80-året for befrielsen var der året igennem arrangementer for alle aldre ved Rudersdal Museer, som satte besættelsestiden, undtagelsestilstande, krig og konflikt i perspektiv.
JUBILÆUMSUDSTILLING: 50 år med Vedbækfundene - fra lokalhistorie til verdensarv
1. marts - 30. april 2025
Den 1. marts markerede vi 50-året for opdagelsen af Vedbækfundene med en jubilæumsudstilling. Her kunne man opleve fundenes historie, fremtidens forskning og visionen for et nyt museum. Åbning var ved borgmester Ann Sofie Orth.
Malplaceret
31. januar - 23. februar 2025
I den publikumsroste fotoudstilling "Malplaceret" på Mothsgården kunne publikum gå på jagt i de lokalhistoriske billeder og finde ting, som ikke helt passede ind. Det var noget, som var helt malplaceret. Udstillingen var både for børn og voksne.
Spændende arrangementer i 2025
I 2025 har Rudersdal Museer stået for en bred vifte af forskellige arrangementer i 2025. Listen findes nedenfor.
Derudover har vi været del af en række offentlige arrangementer:
Alsang på Rudersdal Rådhus, 4. maj kl.19-20
Alsang i Vedbæk Kulturhus, 4. maj kl.19.30
Alsang på Mantzius i Birkerød, 4. maj kl.19.00
Vedbæk Kulturnat, 16. maj, kl. 16-22
Hop & Rock, 22. maj, kl. 10-16:30
Holtedagen, 14. juni, kl. 10-16
Vedbæk Havnedag, 24. august kl. 9-17
Birkerød Kulturnat, 12. september, kl. 17- 21
Bakkehusets Julemarked, 28. november, kl. 11-15