Jul på Mothsgården
Museet Mothsgården ved Rudersdal Museer byder velkommen til årets hjertevarme julestuer med juleborde dækket af lokale ildsjæle, den ikoniske fortælling om Peters Jul og fotoudstillingen ’Hjemme hos’.
Jeg glæder mig...
I perioden den 8. november - 30. december kan du på museet Mothsgården i Søllerød opleve årets juleborde, smukt fortolket af sanger Hilda Heick, sanger og sangskriver Mathilde Falck, borgmester for Rudersdal Kommune Ann Sofie Orth og julepyntsdesigner og formand for Birkerød Torvedage Ida Trads.
Gå på opdagelse i den velkendte fortælling om Peters Jul, nyd æbleskiver, gløgg og varm kakao i de pyntede stuer og besøg museumsbutikken, der bugner af julepynt og gaver. Jul på Mothsgården er jul i historiske omgivelser for hele familien.
Se også fotoudstillingen ’Hjemme hos’ med fotos fra Historisk Arkivs fotosamling. Kom indenfor i varmen med stemningsfulde, historiske fotos fra kaffebordet, vinterhaven, biblioteket, systuen og andre hjemlige omgivelser fra Rudersdalegnen. De gamle fotos giver et dragende kig ind i de forskellige hjem og følelsen af at være inviteret med til bords i en anden tid. På trods af at de gamle fotos kan virke opstillede og pudsige, så skinner varmen og hyggen alligevel igennem fotografens linse og ud til os 100 år efter.
Åbningstider
Pris: Voksne 40,-
Pensionister, studerende og grupper på over 10 pers.: 20,-
Børn under 18 år: gratis
Billet giver også adgang til Vedbækfundene samme dag.
Gratis adgang for medlemmer af Birkerød Lokalhistoriske Forening og Historisk-Topografisk Selskab for Søllerødegnen.
Lukket 24.-26. december, samt 31. december og 1. januar