Om Rudersdal Museer
Her kan du læse mere om Rudersdal Museers arbejde, grundlag og medarbejdere.
Hvad er Rudersdal Museer
Rudersdal Museer er et statsanerkendt, lokalhistorisk museum med ansvar for Rudersdal Kommune. Museet består af tre afdelinger: Det kulturhistoriske museum Mothsgården, det arkæologiske udstillingssted Vedbækfundene og Historisk Arkiv for Rudersdal Kommune, som både historisk arkiv og stadsarkiv for Rudersdal Kommune.
Find adresser og åbningstiderHvem er vi
-
Museumschef, Ph.d.
Chef for Rudersdal Museer bestående af Mothsgården, Vedbækfundene og Historisk Arkiv for Rudersdal Kommune.
e-mail: vivil@rudersdal.dk
Tel. 72 68 56 57 -
Arkivar, formidlingskoordinator, cand. mag
e-mail: morj@rudersdal.dk
Tel. 46 11 57 96 -
Digital Arkivar, museumsinspektør, ph.d.
Jeg varetager digitale arkivalier fra Rudersdal Kommune og redaktionssekretær for det forskningsbaserede, online tidskriftet Gransk. Endelig deltager jeg bredt i formidlingen på Rudersdal Museer med foredrag, omvisninger, skoletjenesteforløb og udstillinger.
e-mail: andl@rudersdal.dk
Tel. 46 11 56 59 / Mob. 72 58 56 59 -
Studentermedhjælper, stud.mag
e-mail: milno@rudersdal.dk
Tel. 46 11 57 95 -
Museumsinspektør, leder af Mothsgården, cand. mag.
Ansvarlig for driften af Mothsgården, som er museets afdeling for nyere tid.
Ansvarlig for indsamling, registrering og bevaring af nyere tids genstandssamling.e-mail: sch@rudersdal.dk
Tel. 46 11 56 51 -
Formidlingsinspektør, Ph.D.
e-mail: marel@rudersdal.dk
Tel: 7268 5648 -
Formidlingsdesigner
e-mail: elias@rudersdal.dk
Tel: 7268 5652 -
Museumsassistent
e-mail: mgar@rudersdal.dk
Tel. 72 68 56 55 -
Museumsinspektør, leder af Vedbækfundene, Cand. Mag.
Ansvarlig for skoletjeneste, formidling, museumsbutik og drift på Vedbækfundene.
Tilknyttet projektet med at skabe et nyt museum i Vedbæk.
e-mail: agur@rudersdal.dk
Tel. 45 80 63 63 -
Museumsformidler, B.A. i Forhistorisk Arkæologi
Arbejder med undervisning, formidling, museumsbutik og drift på Vedbækfundene
e-mail: caris@rudersdal.dk
Tel. 45 80 63 63 -
Projektleder for det nye Vedbækfundene
e-mail: patlo@rudersdal.dk
Tel.
Det gør vi
-
Rudersdal Museer tilbyder undervisningsforløb i forbindelse med både Vedbækfundene og Mothsgården. Læs mere her på nedenstående link.
-
Rudersdal Museer samarbejder med mange forskellige sammenslutninger i Rudersdal Kommune. Fra Historisk-Topografisk Selskab for Søllerødegnen til grundejerforeninger og kunstforeninger. I fællesskab gennemfører vi byvandringer, foredrag, bogudgivelser og guider til kommunens historiske monumenter.
Historisk-Topografisk Selskab for Søllerødegnen
Eksempelvis har Rudersdal Museer i samarbejde med Birkerød Lokalhistorisk Forening og Historisk Topografisk Selskab for Søllerødegnen udarbejdet en liste over alle monumenterne i Rudersdal Kommune. Hvis du har ideer til et samarbejde eller et projekt, er du velkommen til at kontakte os. Udover de lokale foreninger samarbejder vi med to eksterne partnere om at løse vores lovpligtige opgaver.
NATIONALMUSEET
Rudersdal Museer samarbejder med Nationalmuseet om udstillingen af gravene fra jægerstenalderens Vedbæk. De udstillede grave er Danefæ udlånt af Nationalmuseet på en 99-årig udlånsaftale. I Nationalmuseets udstilling kan du se flere fund fra jægerstenalderens Vedbæk. Se bl.a. graven fra Gøngehusvej med en kvinde og et lille barn. Kvinden har overlevet et voldsomt slag i baghovedet. Graven har tidligere været udstillet på Vedbækfundene. Se mere om graven herefter.
Nationalmuseets hjemmeside om vedbækgravene
MUSEUM NORDSJÆLLAND
Rudersdal Kommunes arkæologiske ansvar varetages af Museum Nordsjællands arkæologiske afdeling. Museum Nordsjælland varetager bl.a. de kulturhistoriske interesser i forbindelse med den fysiske planlægning i området. Når der skal foretages jordarbejde i tilknytning til nybyggeri eller andre anlægsopgaver, behandler museet anlægsplanerne. Hvis der på et af arealerne findes væsentlige fortidsminder, f.eks. i form af bopladser eller grave, er det museets opgave at søge disse bevaret eller at udgrave fundet. Rudersdal Museer samarbejder med Museum Nordsjælland om udstilling af de arkæologiske genstande fundet ved Museum Nordsjællands udgravninger i Rudersdal Kommune.
Læs mere om Museum Nordsjælland og deres arbejde med arkæologi.Museum Nordsjællands hjemmeside
NETVÆRKET ELEKTRONISK ARKIVERING, NEA
Netværket består af 21 kommuner, som med NEAs konsulenter i ryggen løser de opgaver, der er forbundet med elektronisk arkivering.
Samarbejdet er etableret fordi alle kommuner står over for de samme udfordringer med arkivering og sikring af data. Lige fra afleveringer af ESDH-systemer til arkivering af KMDs fagsystemer udnytter vi de oplagte stordriftsfordele, der er forbundet med at være flere om en fælles opgave.DE RØDE PORTES VENNER
Museet samarbejder med De Røde Portes Venner, hvis formål er at medvirke til at sikre reetablering og vedligeholdelse af de traditionelle røde porte i og omkring Jægersborg Hegn.
-
De enestående grave fra jægerstenalderens Vedbæk er udstillet på museumsafdelingen Vedbækfundene ved Gl. Holtegaard. Gravene er Danefæ udlånt af Nationalmuseet. I Nationalmuseets oldtidsudstilling kan du se flere fund fra jægerstenalderens Vedbæk. Her kan du bl.a. se graven med kvinden og barnet på svanevingen, som sammen blev gravlagt i en grav fundet på Gøngehusvej i Vedbæk.
Rudersdal Museer er ikke et gravende museum. Museum Nordsjælland varetager det arkæologiske ansvar i Rudersdal Kommune. Museum Nordsjælland varetager bl.a. de kulturhistoriske interesser i forbindelse med den fysiske planlægning i området. Når der skal foretages jordarbejde i tilknytning til nybyggeri eller andre anlægsopgaver, behandler museet anlægsplanerne. Hvis der på et af arealerne findes væsentlige fortidsminder, f.eks. i form af bopladser eller grave, er det museets opgave at søge disse bevaret eller at udgrave fundet.
-
Rudersdal Museer søger gennem forskning at tilføre ny viden både om genstandene og værkerne i museernes samlinger og om deres betydning set med nutidens øjne. Men vores forskning er i lige så høj grad rettet mod fænomener, tilstande og forandringer ude i samfundet med udgangspunkt i museets ansvarsområde i Rudersdal Kommune. Det er resultaterne af denne forskning, som danner fundament for museets indsamling og formidling.
Rudersdal Museer udgiver sammen med Museum Nordsjælland, Furesø Museer og Muserne Helsingør det forskningsbaserede onlinetidsskrift Gransk, som udgiver fagfælle bedømte artikler om og omkring Nordsjælland. Alle artiklerne kan læses gratis online på
-
Ud over at varetage arbejdet med de fem søjler, skal Rudersdal Museer ifølge museumslovens kapitel 8 også samarbejde med planmyndighederne om at sikre væsentlige kulturhistoriske værdier i det fysiske miljø, eksempelvis bevaringsværdige bygninger og kulturmiljøer. Ved et kulturmiljø forstås et geografisk afgrænset område, som i sin fremtræden afspejler væsentlige træk af den samfundsmæssige udvikling. I Rudersdal Kommune er der udpeget en række værdifulde kulturmiljøer, jf. Kommuneplan 2021:
Kommuneplan 2021Kapitel 8-arbejdet forpligter Rudersdal Museer og Rudersdal Kommunes byplanafdeling til at samarbejde. I praksis betyder det, at Rudersdal Museer fører arkivalsk kontrol med byggesager og får tilsendt og behandler forslag til lokalplaner, kommuneplaner og regionsplaner i høringsfasen.
-
Som statsanerkendt museum for området varetager Rudersdal Museer registrering af bevaringsværdige gravminder på kirkegårdene i Rudersdal Kommune. Registreringen sker i samarbejde med kommunens driftsafdeling og de historiske foreninger. Den endelige godkendelse af registreringerne påhviler Nationalmuseet.
-
Museets årsberetning kan downloades her:
-
Her findes Rudersdal Musers vedtægter:
-
Her kan du finde stillingsopslag for Rudersdal Museer. Rudersdal Museer modtager ikke uopfordrede ansøgninger.