Faldne i krigen 1864, mindesten, Søllerød Kirkegård

 

 

På Søllerød Kirkegård står en mindesten for borgere fra Søllerød Sogn, der faldt i krigen i 1864.

I mindestenens marmorplade er skrevet:

”Søllerød Sogn/satte denne tavle til minde om/dem af sognet der faldt i kampen/for fædrelandet i aaret/1864

Hans Jensen † D. 18 April, 25 Aar gammel/ Peter Jørgensen † D. 18 April, 40 Aar gammel/ Christian Petersen † D. 13 April, 26 Aar gammel/ Lars Søborg † D. 3 Juli, 29 Aar gammel/ Hans Godtfred Lorentsen † D. 30 April, 31 Aar gammel/ Charles Emil Jensen † D. 22 Maj, 25 Aar gammel Guds villie skee”

Der er seks navne på stenen.  Men en syvende søllerødborger Hans Henrik Pingel fra Strandmøllen faldt også i 1864. Han er uvist af hvilken grund ikke med på mindestenen.  To af dem, der står på tavlen, nemlig karetmagersvend Lars Olsen Søborg, Nærum og slagtermester Hans Gotfred Lorentsen, Vedbæk, har også hver sin mindetavle inde i kirken. De to var, i modsætning til de andre, født i Søllerød sogn.

Hans Jensen, f. 1840 i Højelse ved Køge, var tjenestekarl i Øverød. Han faldt på Dybbøl d. 18. april 1864.

Peter Jørgensen, f. 1824 i Tårup på Djursland, var tjener på Frydenlund. Han var veteran fra Treårskrigen. Peter Jørgensen blev dødeligt såret 18. april 1864 på Dybbøl. Han døde på Lyksborg Lazaret 29. april 1864.

Christian Petersen, f. 1838 i Virum, var arbejdsmand i Øverød. Han blev dødeligt såret på Dybbøl d. 7. april og døde på Augustenborg Lazaret 17. april 1864,

Lars Søborg, f. 1835 i Nærum, var hjulmagersvend i Nærum. Han faldt ved Lundby 3. juli 1864.

Hans Godtfred Lorentsen, f. 1833 i Nærum, var slagtermester i Vedbæk. Han døde på Augustenborg Lazaret af sygdom 30. april 1864.

Charles Emil Jensen, f. 1839 i København, var skomagersvend. Han døde af tyfus på Skjoldmose Lazaret på Sydfyn 22. maj 1864.

Hans Henrik Pingel, f. 1838 i København, var sekondløjtnant. Han var den første danske officer, der stillede sig til moi.

Monumentet har stået på en mindehøj med bænke omkring. Monumentet blev opstillet på initiativ af Søllerøds sognepræst F. S. Wedel (1826-1906) og blev afsløret 25. juni 1865. Stenene ved højen er fisket op i Sundet ved Vedbæk. En kanonkugle som lå foran monumentet, og som var halvt omfattet af flintesten, er opfisket ved Trekroner og hidrører efter al sandsynlighed fra Københavns bombardement 1807.

 

Uddybelse af beretningerne om nogle af de faldne.

Ved nogen af datoerne for de faldne er der en forskel på stenen og på biografien. Eks. Er Hans Jensen 25 år gammel når han dør, han er kun 23½ og Peter Jørgensen bliver skudt 18. april, men dør først 29. april

De står på stenen i brigadeorden

Peter Jørgensen, f. 1824 i Tårup på Djursland. Tjener på Frydenlund. Veteran fra treårskrigen. Dødeligt såret 18. april, død på Lyksborg Lazaret 29. april.

Han var forlovet i 7½ år med Martha Elisabeth Cathrine Lausen (1834 – 1871), kammerjomfru på Smidstrup i Hørsholm. Hun bliver moderløs som 5 årig og faderløs som 8 årig, opvokser derefter hos en halvbroder som plejedatter. Hun kom oprindelig fra Koldingegnen og kom til Hørsholm i 1856 som kammerjomfru for Bertha Moltke.

Peter Jørgensen er tjener på Frydenlund hos konferensråd Carl Moltke.

I 1860 opholder Martha sig på herregården Nørager i Sæby sogn øst for Tissø og her blev hun til sin død i 1871 - 37 år gammel.

Hvor de har mødt hinanden inden forlovelsen i november 1856 ved vi ikke.

Den 18. april bliver Peter Jørgensen hårdt såret og kommer på lazaret i Lyksborg. Der går bud til kæresten i Nørager og hun tager straks af sted den lange, farlige vej gennem fjendeland og til lazerettet i Flensborg. Her henvises hun til lazeretet i Lyksborg, drager den korte vej derud, men kommer alligevel 2 timer for sent.

Hun bliver i Lyksborg og sørger for jordefærden på den gamle kirkegård. Hun får rejst et gravminde hvorpå der står: Herunder hviler Peder Jørgensen, Menig af 22. regiment 7. Compagni Nr. 144, født i Taarup i Jylland den 28. november 1824, saaret Düppel den 18. April, død i Lyksborg den 29. april 1864. Vi mødes ved Guds naade, for aldrig at skilles.

Hun blev selv begravet på Reerslev kirkegård i grevinde Bertha Moltkes eget gravsted, siden kaldet kammerjomfruens grav.

Lars Søborg, f. 1835 i Nærum. Hjulmagersvend i Nærum. Faldt ved Lundby 3. juli 1864. Blev begravet i Ålborg 6. juli 1864.

Lars Søborg har fået opsat en mindetavle inde i kirken af Selskabet Enigheden, der var en sang- og selskabsforening for Rådvad og Nærum og omegn.

Lundby ligger i Himmerland syd for Ålborg.

En våbenstilstand af 12. maj udløb 26. juni indtil en endelig våbenstilstand gennemførtes fra 21. juli.

Lars Søborg blev først indkaldt 18. maj 1864.

Øjenvidner og kampdeltagere har berettet at de danske soldater blev beordret frem mod dem visse død – til ingen nytte for forsvaret af landet.

Oberstløjtnant Charles Beck (1. regiment, 5. kompagni), der kom sydfra, fik mange advarsler om det håbløse i at gå mod preusserne ad den direkte vej. Han lod kompagniet, i et bajonetangreb, rykke mod fjenden i 16 geled bag hinanden, hvilket var forbudt under angreb.

Oberstløjtnanten deltog ikke selv i kampen, men iagttog den fra Kongehøj syd for Lundby.

Danskerne blev beordret til at rykke frem mod preussernes infanterister med bagladergeværer.

På valpladsen efterlod danskerne et tab på 98 mand mens preusserne havde et tab på 3.

Hans Henrik Pingel, f. 1838 i København. Sekondløjtnant. Første danske officer der stillede sig til modværge overfor prøjsernes overgang til Als d. 29. juni. Faldt ved Arnkilsøre på Als den 29. juni.

Han skulle uddanne sig som polytekniker og fik første del i 1858. Herefter drog han ud i verden, ville have deltaget i den italienske befrielses krig på fransk side, men den sluttede og han meldte sig i stedet til Fremmedlegionen uden dog at komme i krig.

Han vendte hjem og afsluttede polyteknisk eksamen i slutningen af 1863.

Han kom på Landkadetakademiet fra 31. januer til 12. marts 1864, og blev udnævnt til sekundløjtnant i infanteriets krigsreserve 30. maj 1864.

 

placering: Søllerød Kirkegård, afdelingen nord for kirken, samt to mindetavler inde i kirken

kunstner: —
datering: 1865
materiale: granit, pladen af marmor
mål i cm: 158x37x74

Forslag til litteratur:
Søllerødbogen 4. række (1964 – 65): s. 100–143.
Søllerødbogen 1983: s. 23.
Søllerødbogen 1991: s. 24