Spring til indhold

Søllerød Kirkegård – naturskønt hvilested for mange kendte

Søllerød Kirkegård – naturskønt hvilested for mange kendte

Søllerød kirkegård er en af de smukkest beliggende kirkegårde. På turen skal vi både høre om egnens bønder, se de flotte mausoleer, de spektakulære grave og møde mange spændende og rørende skæbner, som gemmer sig bag gravstenene.

 

Praktisk og pris

Omvisning i udstilling

  • Pris: På hverdage indenfor almindelig åbningstid 1.000 kr + entre
  • Pris: Udenfor almindelig åbningstid samt weekender 2.000 kr + entre
  • Antal deltagere: Max 20

Vandretur

  • Pris: På hverdage indenfor almindelig åbningstid 1.000 kr
  • Pris: Udenfor almindelig åbningstid samt weekender 2.000 kr
  • Antal deltagere: Max 30

Sådan bestiller du:

Send en mail til museum@rudersdal.dk eller ring til 46 11 56 58 eller 45 80 63 63 for at booke en privat rundvisning.
Booking skal ske mindst syv dage i forvejen.

Vandretur på Søllerød Kirkegård

Vi skal en tur rundt på kirkegården, som på mange måder gemmer på historien om hele Søllerød Sogn. Vi skal høre om den tidlige kirkegård uden markerede grave, og med et benhus i hjørnet, hvor graveren lagde de knogler han stødte på, når han gravede nye grave.

I nyere tid med de markerede grave går vi fra den ældste del omkring kirken, og ned gennem de nyere afdelinger. Vi skal høre om det kendte restaurantdynasti, familien Nimb. Den prominente ejer af strandmøllen, medlem af den første grundlovgivende forsamling i rigsdagen. Den dramatiske historie om den ledende modstandsmand, og historien om de lokale faldne fra 1864. Vi kommer forbi nogle af de store mausolæer, med bl.a. Familien fra Havarthigården. Breda søstrene, og deres farverige historie, som ender med oprettelsen af Breda fonden, som står bag Gl. Holtegaard. Familien Wessel-Bagge og det gode liv på Næsseslottet. Familiens ”sorte får” Niles Wessel-Bagge og hans fantastiske liv, som fører gennem Paris i 1930erne til Los Angeles under og efter 2. verdenskrig.

Mødested: Mothsgårdens gårdsplads, Søllerødvej 25, 2840 Holte
Varighed: ca. 1,5 time
Længde: ca. 1 km