Suhms Almissesten, Mothsgården

På gårdspladsen ved Mothsgården står Suhms Almissesten, som består af  to sandstenskapitæler. Den ene er anbragt omvendt oven på den anden. Sandstenskapitælerne stammer muligvis fra Hischolm Slot, som blev nedrevet i årene 1810-1812. Ved nedrivningen blev en del af slottets udsmykning solgt til private.

Sandstenskapitælerne kom til Mothsgården fra lystgården ”Tusculum”, senere ”Suhmsminde”, i Øverød.

Almissestenen stod sammen med en tilsvarende nu forsvunden sten på Tusculums gårdsplads. Det fortælles, at historikeren P.F. Suhm (1728-1798) uddelte almisser til Øverøds fattige ved de to sandstenskapitæler. ”Suhmsminde” blev revet ned i 1959.

placering: Mothsgårdens gårdhave
kunstner: —
datering: 2. halvdel af 1700-tallet. Opstillet her 1989

materiale: sandsten
mål i cm: 90x50x50

Forslag til litteratur:
Søllerødbogen 1957: s. 129-159
Søllerødbogen 1982: s. 13 ff.
Søllerødbogen 1990: s. 186-187.